- [side 1]
Delinqventsag
Litr. B
Tilstillet Actor Hr Procurator Østrup den 30ve Julii 1800
Michael Brandt Kongelig Mayestæts Byefoged i Hiøring og Herredsfoged i Horns-Wenneberg Herreder: –
Peder Esbach Kongelig Mayestæts Bye og Herredskriver sammestæds: –
Giøre vitterligt: at Aar 1800de den 28de Julii blev sadt og holdt extra-Ret paa Tingstedet i Hiøring, med Biesiddere Thomas Svensen Elling, Anders Laursen Tislum, Thøger Jensen Hundelew, og Thøger Pallesen af Hiøring. Og mødte da Procurator Østrup af Hiøring Mølle, som fremlagde Amtets Øvrigheds Ordre af 19de Julii sidst, hvorved han er befalet, som Actor at tiltale og hænde Dom over den for Indbrud og Tyverie i Høgholts Mølle, i Hiøring arresterede Daniel Lassen Smed, forhen boende i Wester Tved paa Høgholts Hoved-[side 2]gaards Taxt, hvilken Ordre blev læst og Protocollen tilført, saalydende:
Pro Memoria
Af hosfølgende Forhør med Bielag, vilde Deres Velædelhed erfare, at en Mand ved Navn Daniel Lassen, af Profession Smed, boende i Vester Tved paa Høgholts Hoved-Gaards Taxt, er for Tyverie paagreben og her i Jurisdictionens Arresthuus fængslet – Deres Velædelhed ville altsaa behage, som Actor, at anlegge Sag mod denne Forbryder og efter nærmere Beviisers Førelse hænde Dom over ham, til behørig undgieldelse.
Som Defensor for Arrestanten, har ieg under dags Dato beskikket Examinatus Juris Hr. Michael Aagaard. –
Hiøring, den 19de Julii 1800
J. L. Lybecker
Til Hr. Jens Østrup constitueret Procurator
[side 3]
Fremlagt i en extra Ret paa Hiøring Raadhus den 28de Julii 1800 – testerer
M. Brandt
Derefter fremlagde Actor den i Sagen udtagne og forkyndte Stævning, som efter at Arrestanten Daniel Lassen løs og ledig i Retten, var fremstillet, blev læst og Protocollen tilført, saalydende:
Michael Brandt Deres Kongelig Mayestæts Byefoged i Hiøring, Herredsfoged i Horns Wenneberg Herreder –
Giør vitterligt, at for mig andrager Procurator Østrup af Hiøring Mølle hvorledes han af Amtets Øvrighed er befalet, som Actor at tiltale og hænde Dom over Smeden Daniel Lassen forhen boende i Wester Tved i Hørmested Sogn paa Høgholt Hoved-Gaards [side 4] Taxt, for Tiden arresteret udi Hiøring, der sidst afvigte Christi Himmelfarts Dag den 22de Maii, efter at Mølle-Karlen Niels Christensen var gaaet til Kirke, skal have begaaet Indbrud og Tyverie i Høgholts Mølle, og efter at have opbrækket 2de bemelte Møllerkarl tilhørende Skabe, deraf udtaget og stiaalet 260 rd 19 sk, hvoraf dog paa en særdeles Maade er tilbagekommet fra Tyven Daniel Larsen 101 rd 19 sk, og igien at være til Rest 159 Rd., som Arrestanten under det over ham holdte Preliminair Forhør har forklaret for det meeste til sine Creditorer at være udbetalt og ellers udgivet, at ingen fleere ved hans Paagribelse skal have været i Behold – For saadan Daniel Larsens Høistformastelige Indbrud og Tyverie [side 5] vil Østrup, som Actor, til sin Tid paastaae ham tilbørlig dømt og anseet naar de videre Beviser i Sagen er erhvervet. –
Altsaa bliver Arrestanten forberørte Daniel Larsen i sin Arrest i Hiøring herved indstevnet, at møde ved en extra-Ret paa Horns Wenneberg Herreds Tingstæd i Hiøring til den Dag og Tid ved Stævningens Udstædelse bestemt vorder, for Vidner stevnte og ustevnte at anhø.., Forhører, Attester, og andre Documenter at see fremlegge og paahøre oplæse, yderligere Forklaring at afgive og efter Paastand til sin Tid Dom at lide til vedbørlig Undgiældelse, efter Hans Mayestæts allernaadigste Lov og Anordninger, for fornævnte i Høgholts Mølle Christi Himmelfartsdag sidst udøvede [side 6] Indbrud og Tyverie med deraf dependerende i alle Maader – Til at vidne udi Sagen med hvad til dens oplysning henhører, indstevnes under Falsmaals Straf, med befalet Varsel, at møde ved extraretten paa Hiøring Bye og Horns Wenneberg Herreds Tingstue, den Dag og Tiid som bestemt vorder, følgende Vidner, nemlig Forvalter Wrang og Jens Teglbrænder ved Høgholt, Niels Christensen Wolstrup tienende ved Høgholts Tegbrænderie, Muurmester Christen Nandrup af Meyling, Christen Thomsen i Bircket, Jørgen Jensen i Moyen, Niels Smed fra Glimsholt, Marqvor Marqvorsen i Øster Tved og Thomas Christensen i Hørmested Præstegaard, Ed[.] Sandhed at vidne og udsige.
Arrestantens Hustrue Anne Sophie indkaldes til samme Tid og extra Ret sin Deposition om Sagen [side 7] at afgive, og i fald hendes Vidnesbyrd skulle ansees fornøden, da samme under Falsmaals Straf Eedelig at aflegge – Den Bestiaalne Møllerkarl Niels Christensen tienende i Høgholts Mølle indstevnes til bemelte Tid og extra Ret under Falsmaals Straf efter Lovene, for eedelig at vedstaae, at de i Præliminair Forhøret berørte 260 rd 19 sk er ham mod hans Vidende og Villie frastiaalet – den i sagen befalede Defensor Examinatus Juris hr Michael Aagaard paa Aastrup indstævnes til bemeldte Tid og extra Ret, for den ham befalede Defension at iagttage – Parter og Vidner tilkiendegives at ingen Lovdag eller Forelæggelse i Sagen passerer efter Forordningen af 3die Junii 1796. Til Bekræftelse under min Haand og Segl. Hiøring den 21de Julii 1800 –
M. Brandt L.S.
[side 8]
Til indbemeldte Sags Behandling, fastsettes Mandagen den 28de Julii næstkommende kl. 2 Eftermiddag. Datum ut supra.
M. Brandt
Lovlig forkyndet og Copie leveret test. M. Aagaard
Anno 1800 den 21 Julii er den Stævning af os underskrevne eedsorne Stevnevidner her i Hiøring Kiøbstæd lovlig forkyndet for forbenævnte Arrestant Daniel Lassen udi hans Arrest paa Tinghuuset her i Byen, hvilket under forhen aflagt Eed herved med Hænders Underskrivt bevidnes. Hiøring Datum ut supra –
I. Lund L.S.
I. Holm L.S.
Mig lovlig forkyndet paa Høgholt den 23 Julii 1800 tilstaaer
Wrang
Ligesaa mig lovlig forkyndet den bemelte 23de Julii 1800 – vedstaaer
Christen Nandrup
Muurmester i Meyling
[side 9]
Denne Stevning have vi underskrevne lovlig forkyndt den 24de Julii 1800 for indbemeldte Vidner, som vi hver især talede med, nemlig Niels Christensen i Høgholts Mølle, Niels Smed fra Glimsholt, Niels Christensen Wolstrup, tienende ved Høgholts Teglværk, Jens Jensen Teglbrænder sammestæd, undtagen, Jørgen Jensen i Moyen, Christen Thomsen i Birket, som var i Marken, og Thomas Christensen i Hørmested Præstegaard, var samme Dag reist til Aalborg, men deres Koner modtog Forkyndelsen. Ligesaa er denne respective Stævning mig underskrevne Marcus Marcussen af Øster Tved lovlig forkyndet, som og lovlig bekiendt giort samme for Arrestantens Hustrue Anne Sophie i Wester Tved, hvilket herved tilstaaes under vore Hænders Underskrifter og hostrykte Signeter, i Kraft af vores aflagd Eed, som beskikkede Stævnings Mænd i Hørmested Sogn – Øster [side 10] Tved og Hørmested Heedehuus den 25de Julii 1800 –
M. Marcussen Anders Sørensen
L.S. L.S.
Fremlagt i Extraretten den 28de Julii 1800 test. M. Brandt
Videre fremlagde Actor til Tingsvidnets Vedhæftelse det den 5te Julii sidst over den nu arresterede holdte præliminaire Fremhør [sic], og endelig fremlagde han sine forfattede skrivtlige Qvæstioner af dags dato, som han begiærte Protocollen tilført, og Arrestanten derefter fremkaldet, og hans under præliminair Forhøret nedlagde Deposition ham forelæst for i følge Loven, samme at vedstaae til Sagens videre Fremme – Forhøret blev paategnet til actens Vedhæftelse og Qvæstionerne Protocollen tilført – saalydende
Qvæstioner
Udi Delinqvent Sagen mod Arrestanten Daniel Lassen Smed[:] Kiender Vidnet den i Hiøring arresterede Daniel Lassen [side 11] Smed fra Wester Tved paa Høgholts Mark, og kiender Vidnet tillige Niels Christensen Møller-Karl i Høgholts Mølle?
2) Er det Vidnet bekiendt at Arrestanten Christi Himmelfartsdag den 22de Maii dette Aar, medens Møller-Karlen var i Hørmested Kirke, giorde Indbrud i Høgholts Mølle og bortstial en betydelig Summa Penge Møller-Karlen Niels Christensen tilhørende?
3) Veed Vidnet Maaden paa hvilken Arrestanten giorde Indbrud i Møllen og opbrud Møllerens Skab, samt hvor stor Summen var i Penge Arrestanten bortstial?
4) Veed Vidnet, at Niels Christensen endeel Aar (og hvor mange) har tient, som Møller-Karl ved Høgholts Mølle, og saaledes Rimmeligviis kunde have fortient, og bleven Eier af nogle Hundrede Rigsdaler?
[side 12]
5) Om der til daglig Brug eller i almindelighed, er andre til Ophold i Møllen Nat eller Dag, end blot Møllerkarlen og de ham kommende Møllgiæster og om der i den henseende kunde i Møllerkarlens Fraværelse, befrygtes nogen Drab, ved det passerede Indbrud?
6) Har Vidnet hørt, seet eller veed, at Arrestanten Daniel Lassen Smed, efter at Indbrudet og Tyveriet var begaaet, søgte at giøre sig u-kiendelig i Klædedragt, og da hvorledes og paa hvad Maade dette skeede?
7) Da Arrestanten i Forhøret har tilstaaet, at have stiaalet over 260 rd fra benævnte Niels Møller, Saa spørges om samme Niels Møller er saa riig, at han uden Skade [side 13] Skade [sic] kunde undvære disse Penge, eller at det tvertjmod formeenes, at være det meeste af hans Velfærd ham saaledes blev frastiaalet?
8) Er det Vidnet bekiendt, at Niels Møller til forskiellige Tider fik nogle af de stiaalne Penge tilbage, før Tyven blev aabenbaret og paa hvad Maade saadant skeede, samt om ikke endelig Arrestanten Selv angav sig for Mølleren at være Giernings Manden og leverede endeel af de stiaalne Penge tilbage?
9) Hvorledes har Vidnets Kundskab været om Arrestanten før det nu omvundne Tyverie blev opdaget, har han Daniel Lassen været anseet for en Reedelig og Skikkelig Mand eller tvertimod har han begaaet eller været berygtet for fleere [side 14] Tyverier eller Skarnsstykker, eller derfor er dømt?
10) Er eller var Arrestanten Eyer, Leyer, Fæster eller Forpagter af det Stæd Wester Tved paa Høgholts Hovedgaards Mark, hvor han boede til Tyveriet blev opdaget og han derfor arresteret?
11) Veed Vidnet hvad Arrestanten er Eyer, og hvori det bestaar?
12) Hvor gammel er Vidnet?
13) Veed Vidnet meere eller andet til Sagens Oplysning?
Hiøring Tingstue den 28de Julii 1800 –
Østrup
Actor i Sagen
Som Defensor for Arrestanten meldte sig hr Niels Konnerup fra Smersted efter høie Øvrigheds ham tillagde Ordre [side 15] som han til Actens Indlemmelse producerede og samme var af saadan Indhold
Pro Memoria!
Ligesom ieg har, under 19de dennes, beskikket den constituerede Procurator, hr Jens Østrup i Hiøring Mølle, som Actor, at anlægge Sag imod den her i Jurisdictionens Arrest Huus for Tyverie fængslede Daniel Larsen Smed (som har boet i Tveden, under Høgholts Hoved Gaards Taxt) og hænde Dom over ham til Undgieldelse efter Lovene, saa har jeg og under samme Dato, beskikket Examinatus Juris, hr Michael Aagaard, som Defensor for Arrestanten; men da hr Aagaard, ved Skrivelse til mig har anmeldt, at han, formedelst en allereede bestemt Reise i vigtige Anliggender ikke kunde tage Møde til Tiden [side 15] Saa vorde Examinatus Juris hr Niels Konnerup, i Smersted, herved beskikket, som Defensor for bemelte Daniel Larsen, til at varetage hans Tarv og Forsvar under Sagen, for saavidt Lovene tilholde og Sagens Omstændigheder medføre. Hiøring den 24de Julii 1800.
I. L. Lybecker
Esk[?]: Sagen falder i Retten paa Hiøring Tinghuus Mandagen den 28 Julii førstkommende, Klokken 2 Eftermiddag –
Til hr Niels Konnerup, Examinatus Juris.
Fremlagt i en Extra Ret paa Tingstuen i Hiøring, den 28de Julii 1800 –
test. M. Brandt
Forhøret blev forelæst Daniel Smed, der vedkiendte sig sin derudi nedlagde Forklaring, som rigtig og [side 17] sandfærdig i et og alt, ligesom han ogsaa endnu tilstod: at den Forhøret vedhæftede Sædel paaskreven med Rommerske Bogstaver, var den, hvorudi de i Forhøret omforklarede 2de 5 rdr Banco Sædler havde været indsvøbt – derhos gientog Daniel Smed ved Leilighed af adskillige Spørgsmaal fra Dommeren uden for Protocollen, den Forsikring: at han vidste sig, og var aldeles frie for at have begaaet nogen anden Misgierning, eller stiaalet meere, end den tilstaaede Summa 260 rd 19 sk, enten i Høgholts Mølle, eller paa noget andet Stæd – Saavel den bestiaalne Niels Christensen fra Høgholt, som Vidnerne: Forvalter Wrang, Jens Teglbrender ved Høgholt, Christen Thomsen Birket, Jørgen Jensen Moyen, Niels Smed fra Glimsholt, Marcus Marcusen i Øster Tved, Thomas Christensen af Hørmested, Niels [side 18] Christensen Woldstrup fra Høgholt, og Muurmester Christen Nandrup af Meyling, fremstillede sig efter Rettens Paaraab, bleve forelæste Vidne Eedens Forklaring med den alvorligste Formaning om Sandheds udsigende og tagne i Eed efter Lovens Forskrift, hvorpaa enhver for sig vidnede som følger: –
[tilføjet i margen:] Som 1ste Vidne den bestiaalne –
1) Den bestiaalne Niels Christensen: Han blev forelæst sin i det producerede Forhør nedlagde Forklaring og vedgik under aflagt Eed at samme medførte Rigtighed i et og alt, og paa lige Maade forsikkrede han, at omforklarede 260 rd 19 sk, var ham frakommet, uden hans vidende, og imod hans Villie – Dimitteret, dog med Tilhold, at blive tilstæde paa Tingstædet, indtil Dags Forhandlingen slutter.
[tilføjet i margen:] 2de Vidne
2) Forvalter Giert Wrang: Til Actors 1ste Spørsmaal: Ja. Til 2det det anspurgte var Vidnet bekiendt – Han gientog og bekræftede herved sin i Præliminair Forhøret nedlagde Forklaring, som blev [side 19] ham forelæst – Til 3de har hørt af andre, at Indbrudet skeede igiennem Syllen – at Daniel Smed opbrød 2de Skabe i Møllerkarlens Stue, og deraf bortstial i alt 260 rd eller maaskee noget mere – Til 4de Niels Christensen har tient omtrent en Snees Aar ved Høgholts Mølle, og kan altsaa efter Rimmelighed have tillagt sig nogle 100de Rigsdaler – Til 5te I Møllen er ingen til stadig Ophold uden Møller-Karlen, og Drab ved det passerede Indbrud, kunde altsaa ikke, i dennes Fraværelse, befrygtes – Til 6te har hørt at Daniel Lassen lod sig see i en hvid Skiorte ved den Tiid Tyveriet blev begaaet – Til 7de Vidnet formeente at 260 rd var den største Deel af hvad Niels Christensen Møller eyede – dog troede Vidnet ikke, at Savnet af denne Summa ganske kunde have spildt Niels Christensens Velfæld – Til 8de har hørt at Niels Christensen fik 60 rd [side 20] tilbage, som til 2de forskiællige Tider bleve indstukne imellem hans Dør og Dør-Karmen, og at Daniel Smed siden angav sig selv for Mølleren, samt tilbage leverede endnu 41 rd 19 sk, hvoraf 25 rd 19 sk bleve overleverede af Daniel Smed til Niels Christensen i Vidnets Paasyn – Til 9de Efter Vidnets Kundskab har Arrestantens Opførsel været god, indtil omforklarede Tyverie af ham blev udøvet, saa Vidnet forhen ansaae ham at være en reedelig og skikkelig Mand – Til 10de: Forpagter efter en med Godseyeren hr Cancellieraad Henrichsen oprettet skriftlig Contract – Til 11te Arrestanten eyer en skikkelig god Indboe, noget Besætning, Smede Redskab, en Deel af Bygningen paa Vester Tved samt noget Kornsæd paa sammestæds Mark – Til 12te Rs. 26 Aar – Til 13de Ney, tilføyende, efter [side 21] Defensors Begiæring: at Daniel Smed, efter Vidnets Kundskab, ingensinde havde viist noget, der kunde tilkiendegive Forstands Mangel – Dimitteret –
[tilføjet i margen:] 3de Vidne
3) Christen Thomsen fra Birket i Hørmested Sogn – Til Actors 1ste Spørgsmaal Ja – Til 2. Ja – Til 3die, ligesom 2det Vidne Forvalter Wrang – Til 4de Niels Christensen har efter Vidnets Kundskab tient en Deel Aar udi Høgholts Mølle – hvorlænge kunde Vidnet ikke erindre – og har efter Rimmelighed, som en ædruelig og sparsom Person erhvervet sig nogle Hundrede Rigsdaler i samme Tieneste – Til 5te ligesom Vidnet Forvalter Wrang – Til 6te Nei – Til 7de omspurgte 260 rd var formeentlig den største Deel af Niels Christensen Møllers Eiendom men kunde dog ikke, efter Vidnets skiønnende [side 22] som tabt for ham, ganske spilde hans Velfærd – Til 8de som overværende ved præliminair Forhøret, vidste Vidnet det anspurgte, saaledes som samme der er forklaret – Til 9de, indtil omhandlede Tyverie blev udøvet, har Vidnet anseet Daniel Lassen, som en reedelig og skikkelig Mand, hvilken han altsaa ikke vidste meere eller andet ondt at paasige – Til 10de vidste at Daniel Lassen ikke var Eier af omspurgte Stæd, men ikke om han havde det i Leye, Fæste eller Forpagtning – Til 11te vidste ikke, at Daniel Lassen var Eyer af meere, end hvad Indboe, Smede Redskab, Besætning og Sæd, som findes paa Vester Tved ham tilhørende – Til 12te Rs. 38 Aar – Til 13de Ney – Defensor fremlagde derpaa 3de skrivtlige Qvæstioner, saalydende:
[side 23]
Contra Qvæstioner
1) Veed Vidnet, at Arrestanten før bevundne Tyverie har været i Pengetrang, og som en gieldbunden Mand at været trængt af sine Creditorer for Penge?
2) Veed Vidnet at Arrestanten af og til har været betaget Forstandens Brug, eller at have været belagt med en Raptus?
3) Har Arrestanten foruden Kone, mange smaae og uopdragne Børn at forsørge?
Tingstuen den 28 Julii 1800
Niels Konnerup
Jrettelagt den 28 Julii 1800 –
test. M. Brandt
Vidnet svarede til 1ste Contra qvæstion: Ja, Daniel Smed har saaledes som omspurgt havt stor Gield, og været [side 24] paatrængt af Creditorerne – Til 2: Nei, ikke i de 15 Aar Vidnet har kiendt Daniel Smed – Til 3 – Ja – 4re Børn, hvoraf den ældst ei er over 6 Aar, efter Vidnets Skiønsomhed –. dimitteret –
[tilføjet i margen:] 4de Vidne
4de Jørgen Jensen fra Mojen i Hørmested Sogn: Til Actors 1ste Sp: Ja – Til 2det det omspurgte havde Vidnet erfaret, som overværende ved præliminair Forhøret – til 3die ligesaa – til 4de Ja, ligesom Vidnet Christen Thomsen – Til 5te ligesaa – til 6te har vel hørt det omspurgte af andre, men vidste det ellers ikke – til 7de ligesom 3die Vidne Christen Thomsen. Til 8de ligesaa – Til 9de ligesaa – Til 10de: til Forpagtning – Til 11te ligesom 3die Vidne Christen Thomsen – til 12te 59 Aar – Til 13de Nei – Til 1ste Contraqvæstion: vidste at Daniel Lassen førend Tyveriet blev [side 25] udøvet, havde megen gield, men Vidnet vidste ikke, om han blev paatrængt af Creditorerne – Til 2det Vist i en halv snees Aar har Vidnet kiendt Daniel Lassen, men ikke imidlertiid erfaret noge Forstands Mangel hos ham – Til 3die: ligesom 3die Vidne – dimitteret –
[tilføjet i margen:] 5te Vidne
5te Niels Jensen Smed fra Glimsholt – Til Actors 1ste Spørgsmaal Ja – Til 2det, vidste ikke videre derom end hvad han hørt af andre, siden Tyveriet blev opdaget – Til 3die: Nei, undtagen hvad han derom ligesaa siden Tyveriet blev opdaget – Til 4: Niels Christensen har tient i Høgholts Mølle i 22ve Aar og rimmeligviis tillagt sig nogen hundrede Rigsdaler i denne Tieneste – Til 5te Ligesom forige Vidne – Til 6te næst afvigte Christi Himmelfartsdag havde Vidnet seet et Menneske vesten for Høgholts Mølle om Eftermiddagen Klokken omtrent 3, hvis yderste Paaklædning [side 26] var enten en lærrets Kioel eller en Skiorte – men om denne saaledes seete Person var Daniel Lassen, eller nogen anden, det vidste Vidnet ikke – Arrestanten Daniel Lassen tilstod paa Dommerens Spørgsmaal: at det rigtig nok var ham, der blev seet af Vidnet omvundne Tid og at han havde trukket en Skiorte over sine andre Klæder, for derved saavidt mueligt at giøre sig ukiendelig, hvilken Skiorte han saaledes havde paa, baade da han gik til Møllen, medens han var der, og da han gik tilbage igien – Til 7de ligesom 3die Vidne – Til 8de har hørt af Møllerkarlen selv, at han fik først 50 rd og siden en Deel fleere Penge tilbage, samt at nogen af disse tilbage komne Penge om Natten bleve indstukne ved hans Kammerdør, og nogle tilbage leverede af Daniel Lassen Haand i Haand efter at denne selv frievillig havde tilstaaet at være Gierningsmanden – [side 27] Til 9de ligesom 3die Vidne Christen Thomsen – Til 10de: i Forpagtning – Til 11te ligesom 3die Vidne – Til 12te: 40 Aar – Til 13de Nei – Til 1ste Contra Spørgsmaal: efter hvad Vidnet havde hørt, var Arrestanten rigtig nok i Pengetrang og meget gieldbunden før omvundne Tyverie skeede, men Vidnet vidste ikke om eller hvorvidt Arrestanten blev paatrængt af Creditorerne – Til 2: i saa Maade havde Vidnet intet bemerket i de 5 Aar han har kiendt Arrestanten – Til 3die Arrestanten har 4re Børn, hvoraf den ældste forekom Vidnet at være 5 à 6 Aar gammel – Dimitteret –
[tilføjet i margen:] 6te Vidne
6te Jens Jensen Teglbrender: Til Actors 1ste Sp: Ja – Til 2: Vidnet var den første, som paa sin Hiemrejse fra Hørmested Kirke paa Christi Himmelfartsdag opdagede, at Tyverie var begaaet i Møllen da han fandt Møllerkarlens Skabe opbrudte, men om [side 28] Gierningsmanden vidste han ei videre, end hvad han havde hørt siden, det blev opdaget at Daniel Smed havde begaaet Tyveriet – Til 3die omvundne Dag saae Vidnet, at der var udbrudt nogen Sylsteene under Møllerhuusets Fodtræe, og sandsynligen havde Tyven giordt denne Aabning og der igiennem forskaffet sig Indgang; 2de Skabe vare, som sagt, opbrudt i Møllen, men Vidnet vidste ikke, hvor mange Penge deraf var borttaget – Til 4de: Niels Christensen har tient i Høgholts Mølle noget over 20ve Aar, og rimmeligviis i den Tid fortient nogle Hundrede Rigsdaler – 5. forbigaaes som tilstrækkelig bevidnet – Til 6te Nei – 7de forbigaaes ligesom 5te – Til 8de har hørt, at Niels Møller fik en Deel af Pengene tilbage, og at Arrestanten selv angav sig at være gierningsmanden. Til 9de har kiendt Arrestanten i 5 Aar, uden at vide ondt om ham, end Reedelighed og Skikkelighed indtil omvundne Tyverie blev opdaget – Til 10de: i Forpagtning – [side 29] Til 11te ligesom 3die Vidne – Til 12te: 60 Aar – Til 13de: Nei – Til 1ste Contra Qvæstion – vidste det ikke – til 2det Nei – til 3die Rs. 4re Børn af hvilke den ældste er 6 Aar – dimitteret –
[tilføjet i margen:] 7de Vidne
7de Christen Nandrup fra Meyling forklarede summarisk: den 31te Maii dette Aar, om Morgenen kom Vidnet tilstæde i Høgholts Mølle tillige med Møllerkarlen Niels Christensen og saae da i Nøgel Hullet en Pind indstukket hvorved med en Hyssing-Traae var fastbundet en species Banco Sædel paa 50 rd Courant, hvilken Sædel tillige var indstukket imellem Døren og Dørrammen – i øvrigt vidste dette Vidne ikke noget til Sagens Oplysning, undtaget, at Møllerkarlen Niels Christensen efter sit sigende, ikke turde være i Møllen om Natten, efter at Tyveriet var øvet – dimitteret –
[tilføjet i margen:] 8de Vidne
8de Niels Christensen Woldstrup, som ligeledes summarisk forklarede: for nogen Tid siden om Morgenen tidlig kom Vidnet forbie Høgholts Mølle og saae noget Papiir hængende ved Mølledøren. Tæt ved Møllen mødte Vidnet Møllerkarlen Niels Christensen, som han gav Underretning om [side 30] berørte Papiir, hvorpaa de gik med hinanden ttilbage til Møllen, og fandt 2de fem Rigsdalers Banco Sædler udi Papiiret. Paa Papiret var noget skrevet, som Vidnet ikke kunde læse, men han kunde ei ligere skiønne, end at det var den samme Skrift, der fandtes vedhæftet preliminair Forhøret, som blev nu i Retten foreviist, hvorhos han tilstod endnu at kunde erindre, at det ved Mølledøren seete Papiir var reevet i den eene Ende, ligesom det Forhøret vedhæftede – dimitteret –
[tilføjet i margen:] 9de Vidne
9de Marcus Marcusen i Øster Tved: Til 1ste hoved Spørgsmaal Ja – Til 4de Niels Christensen har tient i Høgholts Mølle i 22 aar og rimmeligviis imidlertid erhvervet sig nogle hundrede Rigsdaler – Til 9de ligesom 3die og fleere Vidner – Til 1ste Contra Spørgsmaal: Arrestanten havde rigtig nok stor Pengetrang før han begik omvundne Tyverie og Vidnet vidste tillige, at han havde søgt Pengelaan – til 2det ligesom de forige Vidner – dimitteret –
[tilføjet i margen:] 10de Vidne
10. Thomas Christensen [side 31] Til 1ste Hoved Spørgsmaal Ja – Til 4de omtrent en snees Aar har Niels Christensen tient i Høgholts Mølle, og imidlertid som en ædruelig og sparsommelig Karl vist nok fortient nogle hundrede Rigsdaler – til 9de Vidnet vidste førend omspurgte Tyverie blev opdaget ikke noget ondt om Daniel Lassen – dimitteret.
Dernæst blev Arrestantens Hustrue Anne Sophie Madsdatter som var mødt efter Stævnemaalet, fremkaldt og forelagt adskillige Spørgsmaal uden for Protocollen, hvorpaa fulgte følgende Forklaring: Hun havde aldeles ingen foregaaet Kundskab om det af hendes Mand udøvede Tyverie eller vidste noget derom, førend hun, efter hændelserne at have hørt at hendes Mand var mistænkt for de i Høgholts Mølle bortstiaalne Penge, gik til Møller-Karlen, som sagde hende, at hendes Mand allereede da havde tilstaaet Gierningen, hvilket denne ogsaa strax derpaa for hende bekræftede, da hun derom tiltalte ham. Hun havde ellers rigtig nok noget før hun giorde denne Opdagelse, erfaret [side 32] at hendes [Mand] havde fleere Penge end sædvanligt, men for hende sagde han, at han havde laant disse Penge. J øvrigt forsikkrede hun, at hun var aldeles frie for Deeltagelse i det paastevnte Tyverie, og at hun ellers ikke vidste den allermindste Udaad om hendes Mand –
Videre forsikkrede saavel hun, som den tilstædeværende Arrestant hendes Mand Daniel Lassen, at de ikke eyede meere eller andet end hvad Jndboe, Besætning, Smede Redskab, Kornsæd og den tilhørende Bygning, som findes ved Vester Tved, hvorover Hosbonden hr CancellieRaad Henrichsen efter Konens Sigende havde ladet giøre Fortegnelse den Dag Manden blev arresteret; hvorhos de begge ønskede og bad at Herredsfogden jo før jo hellere ville tage disse Ting under Behandling og realisere dem til Creditorernes, den Bestiaalnes og Justitsvæsenets Fyldestgiørelse, saavidt som mueligt –
Niels Christen Møller, som endnu var nærværende paa Tingstædet blev atter fremkaldt, og tilstod: at Arrestantens Kone, saaledes som af hende er forklaret, havde været hos ham og søgt Oplysning om hendes Mands Forhold
Saavel Arrestantens Kone, som Niels Christensen bleve ganske fra [side 33] Retten dimitteret – Actor forbeholdt sig sin Ret til vedkommende i henseende til til den ham paalagde Action, siden Tyveriet er begaaet paa en privilegeret Godseyeres Territorium, skiønt han, for ikke at bebyrde Publicum, strax havde anhængig gjordt Sagen – begiærede Tingsvidnet beskreven og Sagen udsat til en for Retten beleilig Tid – I Betragtning af Tingsvidnets Vidtløftighed, blev Sagen udsadt for det første til næstkommende Mandag den 4de Augustii Kl 2 Eftermiddag –
At saaledes for Extra-Retten er passeret, bekræftes under vore Hænder og Forseiglinger.
Actum ut supra
M. Brandt P. Esbach
[to segl]
Fremlagt i en Extra Ret paa Tingstedet i Hiøring den 4 August 1800
test. M. Brandt.
[side 34, opr. side 1]
Litr. A
Anno 1800 den 5te Julii, mødte Kongelig Majestæts Bye og Herredsfoged Michael Brandt fra Hiøring, paa Hovedgaarden Høgholt, efter at det, samme Dag, var anmeldt, at et betydeligt Tyverie var udøvet, udi den ved samme Gaard værende Mølle, for derom at optage præliminair Forhør til videre lovlig Foranstaltning, og til saadan Ende havde Byefogden medtaget tvende Vitterlighedsvidner, nemlig Christen Thomsen af Birket og Jørgen Jensen af Mojen i Hørmested Sogn. –
Den Bestjaalne, nemlig Møllerkarlen Niels Christensen, blev da først fremkaldet og han nedlagde saadan Forklaring, under Eeds Tilbud: næstafvigte Christihimmelfartsdag, under Prædiken, imellem Kl. 12 og 3, blev ham frastjaalet, af et stort Skab han havde staaende i sit Kammer udi Møllehuuset ved Høgholt, to hundrede og halvtredsindstyve Rixdaler, og af et mindre Skab i samme Kammer tie Rixdaler og nitten Skilling, i alt 260 Rdr 19 sk – saavel Døren paa det store som paa det mindre Skab fandtes med Magt opbrudte, formeentlig ved Hjælp af nogle Hugjern som laae i Kammeret, hvortil Tyven havde aabnet sig Indgang ved at udbryde Syllen under Huusets Fodtræe paa nordre Siide af Huuset – Natten imellem 30te og 31te Maii blev derimod en Banco-Seddel paa 30 Rdr Courant, hæftet med Hyssing ved en i [side 35, opr. side 2] nøglehullet indstukket Pind fastsat imellem Døren og Dørrammen, hvilket Deponenten opdagede om Morgenen den 31te Ditto – paa samme Maade fandtes den 23de Junii om Morgenen to 5 Rixdaler Banco Sedler indviklet i et Stpe Papiir, noget større end et Qvartblad, afrevet et halvt Ark, som nu i Forhørs Retten blev foreviist og til Vedhæftelse modtaget, hvorpaa med rommerske Bogstaver fandtes skrevet: nu er der to hundrede Rixdaler tilbage, som skal komme inden to Aar er til Ende med deres Rente, thi de er ikke staalet men de er laant, I skal næst Guds Hielp ikke tage Skade for to Skilling – Deponenten fattede derpaa Mistanke til Smeden Daniel Lassen boende i Wester Tved paa Høgholts Hovedgaards Taxt, som end mere blev bestyrket da Forvalteren paa Gaarden, ved Undersøgelse, hos denne Mand fandt et Stykke Papiir, som man tydeligen kunde skjønne var frarevet det omforklarede Stykke hvorudi de tvende 5 Rdrs Banco Sedler fandtes indsvøbte – efter at bemeldte Daniel Smed tvende Gange, i Anledning af Budskikning fra Forvalter Wrang, have været hos Deponenten uden at ville tilstaae Tyveriet, lovede han, ved Bortrejsen sidste Gang, at komme igjen næste Morgen, som skeede, og i det han da, nemlig næstafvigte Mandag, kom ind til Deponenten i Møllen, brast han i Graad, tog i sin Lomme og leverede Deponenten fem og tyve Rigsdaler 19 sk, med løfte at levere endnu sexten rdr, siger sexten Rigsdaler, næste Dag, hvilket han ogsaa [side 36, opr. side 3] efterkom, hvorhos han tilstod at være den der havde bortstjaalet den hele opgivne Summa Penge, med Løfte at tilbagebetale saasnart mueligt – Deponenten havde saaledes faaet tilbage i alt 101 Rdr 19 sk, og følgelig endnu savnede af den stjaalne Summa 159 Rdr, hvilken Rest Daniel Smed foregav at have udgivet til adskillige af sine Creditorer, samt til noget Korn, et par Støvle, nogle Flynder og noget Reeb – Deponenten vidste ellers ikke noget at paasige Daniel Smed, som endog havde opført sig vel i den forgangne Tid, saavidt Deponenten vidste – det var blot Daniel Smeds bekjendte Pengetrang forhen, og nogen Kundskab om at han havde Penge efter at Tyveriet var øvet, der yppede omforklarede Mistanke – Demitteret. –
Daniel Smed som var mødt efter Indkaldelse blev fremkaldet og paa Byefogdens Spørgsmaal forklarede: at han rigtig havde bortstjaalet i Møllerkarlen Niels Christensens Kammer udi Høgholts Mølle, den Summa 260 Rdr 19 sk – at dette Tyverie blev udøvet næstafvigte Christihimmelfartsdag imellem Kl. 12 og 3, efter at han staaende i Skoven vesten for Møllehuuset, havde seet at Møllerkarlen gaae til Kirken – at han havde brudt ind i Huuset saaledes som den Bestjaalne har forklaret, samt, i Møllerkarlens Kammer, aabnet eller brudt et stort og et mindre Skab med et i Kammeret forefundet Hugjern og udtaget af det store Skab 250 Rdr og af det mindre Skab 10 rdr 19 sk – at han af disse Penge havde tilbagesendt og tilbageleveret Møllerkarlen i alt 101 Rdr 19 sk, [side 37, opr. side 4] saaledes som af denne er forklaret, men udgivet Resten for det meste til sine Creditorer – Han forsikrede i Øvrigt, at han besluttede omforklarede Gjerning, som han nu beklagede med den kjendeligste Veemod, allene for at redde sig fra nogle Creditorer hvilke trængte overordentlig stærk paa ham for Betaling, og tillige med bestemt Hensigt at ville gjengjelde Møllerkarlen, saasnart mueligt, hvorfor han ogsaa strax gav tilbage hvad han troede at kunde undvære, uden at komme i Fortræd med Creditorerne – han forsikrede videre, ikke forhen at have øvet enten Tyverie eller anden Misgjerning og endnu mindre for saadant været tiltalt – han tilstod at være 35 aar gammel, barnfød i Langheden i Sindahl Sogn af Fader Lassen Muurmester som endnu lever og opholder sig i Jerslev Sogn, og Moder Anne Andersdatter som ved Døden er afgaaet – at han bestandig har opholdt sig i Egnen, naar undtages at han var fem Aar i Lære hos en Smed i Sæbye, hvorefter han siden har boet som Lejer, udi Westertveden paa Høgholts Hovedgaardsmark og øvet sin lærte Smedde-Profession – at han er gift med et Fruentimmer navnlig Anne Sophie, og har med hende avlet fire Børn som endnu leve – at benævnte hans Kone aldeles ingen Kundskab havde om berørte Tyverie, førend han, efter at hun havde hørt ham være mistænkt, paatrængende spurgte ham, da han opdagede hende Sagen og Sammenhængen – fremdeles vedgik han, at den i Forhørsretten nedlagde Seddel, var den hvorudi han havde indsvøbt de ved Møllerkarlens Kammerdør henstukne to fem [side 38, opr. side 5] Rigsdaler Banco-Sedler, og at han havde selv skrevet den Skrift som derpaa fandtes. – Efter denne Tilstaaelse blev Daniel Smed forkyndet personlig Arrest, og Godsejeren Hr Cancellie-Raad Henrichsen anmodet at lade ham bevogte, indtil han kunde vorde befordret til Jurisdictionens Arresthuus. –
Forvalter Wrang, som ogsaa var nærværende, bekræftede Møllerkarlens Udsigende i Hensigt til Papiret, og leverede det frarevne Stykke, som passede nøjagtig til det Beskrevne forhen i Retten modtagne Stykke, hvilket af Forvalter Wrang indleverede Papiir ogsaa blev paategnet til Vedhæftelse, og han erklærede, under Eed at kunde bevidne, at have faaet dette Papiir hos Daniel Smed, ved den Leilighed at han forlangte noget Papiir for derpaa at optegne Steen ved Teglgaarden – Deponenten nævnede i Øvrigt, som Personer der kunde give Oplysning om Daniel Smeds Opførsel m.v., under Tingsvidneføringen: de tilstæde værende Vitterlighedsvidner, Niels Smed fra Glimsholt, Marqvor Marqvorsen i Øster Tved, Thomas Christensen i Hørmested og Jens Teglbrænder ved Høgholt. –
Forhøret blev dernæst sluttet. –
Datum ut supra.
M Brandt Christen Thomsen Jørgen Jensen
Dette Forhør bliver hermed, under min Haand og Forsegling, udsted og bekræftet.
M. Brandt
[segl]
Fremlagt i en Extra Ret paa Raadstuen i Hiøring den 28 Julii 1800
M. Brandt
[side 39, bilagt papir]
Nu ER DER 200 RISDALER TILBAgE SOM SKAL KOME INDEN 2 AAR ER TIL ENDE MED DERES RENTE THI DE ER IKKE STAALET MEN DE ER LAANT I SKAL NEST Gus HIELP IKKE TAgE SKADE FOR 2 SKIELINg
Fremlagt ved et Forhør paa Høgholt den 5 Julii – test: M. Brandt
[resten af papiret]
Fremlagt ved et Forhør paa Høgholt den 5 Julii test: M. Brandt
[side 40]
Michael Brandt Kongelig Mayestæts Byefoged i Hiøring og Herredsfoged i Horns Wenneberg Herder [sic]: –
Giør vitterligt: at Aar 1800 den 28de Julii blev sat og holdt Extra Ret paa Tingstedet i Hiøring, med Biesiddere Thomas Svendsen Elling, Anders Laursen Tislum, Thøger Jensen Hundelef og Thøger Pallesen af Hiørring – Og mødte da Procurator Østrup af Hiøring Mølle, som fremlagde Amtets Øvrigheds Ordre af 19de Julii, hvorved han er befalet, som Actor at tiltale og hænde Dom over den for Indbrud og Tyverie i Høgholts Mølle, i Hiøring arresterede Daniel Lassen Smed, forhen boende i Wester Tved paa Høgholts Hovedgaards Taxt hvilken ordre blev læst og Protocollen tilført. – derefter fremlagde Actor den i Sagen udtagne og forkyndte Stævning som efter at Arrestanten [side 41] Daniel Lassen løs og leedig i Retten var fremstillet, blev læst og Protocollen tilført: -
Begge Deele saavel den forbemeldt Ordre til Actor som den af ham i følge deraf i denne Sag udtagne Vidne og Doms Stevning findes indført i det optagne og herved hæftede Tingsvidne, hvorfore samme forbiegaaes her at indføre. Efter Tingsvidnets Slutning blev Hoved Sagen udsat til Mandagen den 4de Augustii om Eftermiddagen Klokken 2. –
Anno 1800 den 4de Augustii Klokken 2 Eftermiddag blev atter holdet extra Ret af vedkommende Rettens Betiente med Bisiddere Jens Lund, Thomas Svendsen Elling, Thøger Jensen Hundelef, og Thøger Pallesen. Og mødte da den i Sagen mod Arrestanten Daniel Lassen Smed befalede Actor Hr Østrup af Hiøring Mølle, som producerede sit over Sagen forfattede Indlæg, [side 42] med deri paaberaabte Documenter Lit A. B. C. og D., hvoraf A og B vedhæftes Doms Acten og C. D. tillige med Indlægget i samme indført og saaledes indlod Actor Sagen fra sin Side under Dom – Arrestanten Daniel Lassen Smed blev løs og leedig i Retten fremstillet, hvorefter saavel Actors Indlæg, som Bilagene Lit. C. og D, blev læste og Protocollen tilført saalydende
Ærbødigst Pro Memoria!
At ville med Vidtløftighed begegne den Sag, hvori ieg, som Actor mod Arrestanten Daniel Smed, er anordnet, ansees baade unødvendigt og uforsvarligt – Unødvendigt, da Tingene klarligen er beviist, og uforsvarligt, da sligt ville medføre vidtløftig Skriverie ved Actens Expedition, hvorfore ieg uden videre vil skride til Sagens Demonstration saaledes: Indeværende Aars Christi Himmelfartsdag den 22de Maii sidst medens Møllerkarlen Niels Christensen fra Klokken 12 til 3 slet var i Hørmested Kirke, passerede Indbrud i Høgholts Mølle, hvor han tiener, og af 2de ham tilhørende Skabe, efter [side 43] at de paa en voldsom Maade var opbrudt, bortstiaalen ligesaa ham tilhørende 260 rd 19 sk – herom har han udi et Præliminair Forhør, holdet paa Høgholt den 5te Julii sidst, som herved Lit. A vedhæftet Extraret Tingsvidnet af 28de Julii sidst Lit. B, fremlægges til Doms Actens Vedhæftelse under Lit. A. pagina 1, 2 og 3, deponeret sit udsigende, hvilket han ifølge Loven og Anordningerne udi Tingsvidnet Lit. B pagina 18 har beediget.
Den for dette Indbrud og Tyverie mistænkte Daniel Lassen Smed forhen boende i Vester Tveed paa Høgholts Hovedgaards Taxt, haver ei allene under bemelte Forhør Lit. A. pagina 3, 4 og 5 tilstaaet, at have begaaet dette ind- og Opbrud, og derved bortstiaalen de savnede 260 rd 19 sk, hvorfore han og strax blev ankyndiget Arrest og bragt til Jurisdictionens Arrest Huus, men Arrestanten Daniel Lassen Smed, har end og under extrarets Tingsvidnet Lit B pag. 16 og 17 forsamlet og siddende Ret, frievillig, unød og utvungen tilstaaet det passerede Indbrud [side 44] og Tyverie, uden mindste Forandring af hvad han desangaaende under Forhøret Lit. A. pagina 3, 4 og 5 havde forklaret; ligesom Arrestanten og under Tings Vidnet Lit. B. pagina 26 har tilstaaet, at han, for at være ukiendelig imedens Indbrudet og Tyveriet blev udøvet, havde iført sig en hvid lærrets Skiorte oven over sine andre Klæder.
Det er saavel i Forhøret Litera A, som i Tingsvidnet Litera B, oplyst, beviist og forklaret, at den bestiaalne paa forskiellige Tider, og Maader fra Arrestanten siden Tyveriet var begaaet har faaet tilbage 101 rd 19 sk, saa der allene af de bortstiaalne 260 rd ikke nu er tilbage uden 159 rd, som Niels Christensen hos Arrestanten eller i hans Eiendeele haver at fordre, vide Forhøret Lit A, pag. 1, 2 og 3, og Tingsvidnet Lit B pag. 19, 20 og pag. 22 og 24 paa 8de Qvæstions Besvaring, item pagina 26, ligeledes paa 8de Qvæstion, saa og pag. 28, 29 og 30 – det ganske Tingsvidne Lit. B under Vidnernes Forklaring oplyser til deels Gierningen [side 45] og hvorledes den Bestiaalnes Skabe vare opbrudt, da han kom fra Kirke, vide 6te Vidnes Forklaring i Acten Litera B, pagina 27 og 28 – Naar man altsaa confererer Vidnerne med den Bestiaalnes og Arrestantens afgivne og for Retten vedgaaede Forklaringer, er det klart, at Arrestanten baade har begaaet Indbrud og Opbrud i Høgholts Mølle og fra Møllerkarlen Niels Christensen stiaalet 260 rd 19 sk, hvoraf endnu Rester 159 rd som Tyven ikke har tilbageleveret –
Vel har saavel den Bestiaalne Niels Christensen selv, som de førte Vidner samtligen tilstaaet, at Arrestanten Daniel Lassen Smed, førend han begik dette Tyverie, har været anseet for en reedelig og skikkelig Mand, saavidt dem har været bevidst hvilket og Hr Provst Holm i Sindahl Præstegaard, i hvis Sogn, han den 15de September 1765 er døbt, og i Aaret 1782 confirmeret paa min foregaaede Reqvisition under 25 Julii sidst har attesteret, samme Attest fremlegges [side 46] til Doms Actens indlemmelse under Lit. C. – Sognepræsten hr Wadum, i hvis Meenighed Arrestanten før hans Arrest opholdt sig, og hvor han den 18de Maii sidst communicerede, melder heller ikke noget til hans Fornærmelse i en forbiegangen Tid, hvorom Hans Attest til Doms Actens jndlemmelse følger betegnet Lit. D – det er under Tingsvidnet beviist, at ingen i Almindelighed anden end Møllerkarlen havde Ophold i Møllen, og da han paa den Tid Jndbrudet skeede var fraværende og i Kirke, saa kunde følgelig ingen Drab eller saadan Ulykke derved formodes – Vel forklarer Vidnerne, at de Niels Christensen frastiaalne 260 rd 19 sk, efter deres Omdømme ei ganske kunde spilde hans Velfærd, men da de alle ere eenige i at tilstaae, at det var den beste og betydeligste Deel af hans Formue, saa kan ingen med Grund nægte, at 260 rd, jo var et betydeligt Tab for saadan en Person, naar han med Tiden agtede at have noget for sig selv, og fik Husholdning med Kone og Børn at sørge for – Defensor har under Tingsvidnet søgt at beviise at Arrestanten var i en stor Gield og havde mange Børn; det første er meget mueligt, og at han [side 47] havde 4 Børn er beviislig giordt, men dette berettiger ham jo ikke til den begaaede slette Handling.
ieg vil ikke tale uden lidet om, at Defensor ved sin 2den contra Qvæstion har søgt at ville giøre Arrestanten afsindig, da de førte Vidner har vidnet tvertimod – Arrestantens Forhold viiser ellers, at han har begaaet Tyveriet med Overlæg, thi ellers havde han vel ikke, som skeet er, ved at trække en hvid Skiorte over sin øvrige Klæder, søgt at giøre sig ukiendelig, medens Gierningen blev iværksadt og fuldført – Jmidlertid bør heller ingen nægte, at Arrestanten uagtet den hos ham trufne uhældige Periode i hans Liv, jo og tillige strax hos sig selv maae have føelt og blevet overviist om sine Handlingers Fornærmelse mod sit Medmenneske, da han vel ellers ikke af egen Drift, paa den Maade, som skeet er, havde tilbage givet den Bestiaalne de ommeldte 101 rd 19 sk – Og endskiønt saadanne med fleere Omstændigheder synes at kunde tale noget til Arrestantens Fordeel, saa kan det paa den anden Side, ikke heller nægtes, at han [side 48] io har handlet høist lasteligt, idet han ei alleene har brækket ind i tillukt Huus, opbrækket 2de med Laas og Lukke forsynet Skabe, og deraf bestiaalet den anseelige Penge Summa 260 rd 19 sk – Efter disse saaledes berørte og beviiste Omstændigheder finder ieg mig anlediget i allerunderdanigste Anledning af Lovens 6 Bogs 17 Cap. 36 Art. og Forordningen af 20 feb. 1789, at paastaae: 1) at Arrestanten Daniel Lassen Smed for det begaaede Ind- og Opbrud i Høgholts Mølle den 22de Maii sidst og derved udøvede qvalificerede Tyverie, dømmes efter Forordningen af 20 februarii 1789 dens 4b, at stryges til Kaget og Arbeyde i Slaveriet eller Tugthuuset sin Livs Tid – 2) at erstatte den bestiaalne Niels Christensen de 159 rd skriver et Hundrede og Nie og halvtredsindstyve Rigsdaler, som han ei har faaet tilbage efter allerhøist bemelte Forordnings 8b. – 3) at betale alle de af hans Arrest og denne Sag flydende Omkostninger i alle Deele skadesløs for alle Vedkommende efter derover til sin Tiid forfattede Regninger. J hvis Mangel de paastaaes af Amtet at udreedes – Og saaledes, da ieg troer, som Actor at have opfyldt mine Pligter i saa fald, indlades [side 49] Sagen under Dom, og imidlertid bliver samme med Bielager A. B. C. og D., i Morgen tiilig tilstillet Defensor, paa det at han til Opsettelses Tiden den 4de Augustii kan forfatte sit Forsvar i Sagen. Hiøring Mølle den 31te Julii 1800 –
Ærbødigst
I. Østrup
Til Extra Retten paa Hiøring Tingsted i den arrestede Daniel Smeds Sag –
Fremlagt i en Extra Ret paa Hiøring Byetings-Stue den 4de Aug. 1800. Test. M. Brandt
Lit. C.
No. 2 C7mus 1800 Sex Skilling
Efter Sindahl Kirkebogs Udviisning er 1) Daniel Lassen døbt den 15 Sept. 1765, 2) confirmeret til Paaske 1782 – 3) til alters i Sindahl Kirke 31 Aug. 1794 – 4) hans levnet sædelig og Christelig
Sindahl Præstegaard den 25de Julii 1800
Lars Holm L.S.
Stedets Præst
Fremlagt i en Extra Ret den 4de Aug 1800 test. M. Brandt
Lit. D.
Pro Memoria!
Som befalet Actor imod den [side 50] arresterede Daniel Lassen fra Wester Tveed i Hørmested Sogn, beder ieg Sognepræsten Hr Wadums Attest om: 1) da Arrestanten ikke er opførd i Hørmested, men Sindahl eller Astrup Sogn, saa spørges allene, naar gik han sidst til Alters? 2) hvorledes har hans Liv, Levnet og Forhold været, siden han blev en Lem af Hørmested Meenighed, i en forbigangen Tid – denne Oplysning beder ieg uopholdelig mig tilsendt til Brug under Sagen – Hiøring Mølle den 21 Julii 1800 –
I. Østrup
Anordnet Actor
Til S. T. hr Wadum Sognepræst for Moesberg og Hørmested Meenigheder
Til Giensvar paa ovenstaaende meldes:
1) Daniel Lassen var sidste Gang en Giæst ved Herrens Bord i Hørmested Kirke 5te Søndag efter Paaske den 18de Maii indeværende Aar –
2) udi alle de Aar benævnte Daniel Lassen har boet i Hørmested Sogn har hans Levnet og Forhold været, saavidt mig bekiendt, uden Anstød indtil han begik den Forbrydelse, for hvilken han nu er under Tiltale –
dette bliver herved efter Deres Velædelheds Anmodning tilstaaet af
Moesberg Præstegaard den 23 Julii 1800
Vadum
Fremlagt i en Extra Ret den 4de Aug. 1800 – testerer M. Brandt
Defensor Hr Konnerup mødte og [side 51] derpaa fremlagde sit Defensions Jndlæg i Sagen, som han ærbødigst begiærede Læst og Acten indlemmet hvilket skeede, og var samme Jndlæg saalydende:
Udi Justits Sagen mod Daniel Laursen Smed den 4de Augustii 1800 –
De erhvervede Præste Attester, samt det førte Tingsvidne, viiser at Daniel Laursens Forhold og Levnet har været skikkeligt og Christeligt, og at intet kan paasiges ham videre end det i Høgholts Mølle passerede Tyverie, til hvilket han, som en Nødlidende formedelst hans Creditorers Anstrængelse og hans Omsorg for hans Kone og 4 smaa Børns Underholdning og Opdragelse er drevet, der confirmeres ved den Anger og Fortrydelse Daniel Lassen siden har viist over denne Misgierning, samt ved hans Forhold med at tilsende og levere Møllerkarlen de Penge han fik i Behold og at forpligte sig til at betale Resten uden anden Nødvendighed, end den hans gode Moralitet forbandt ham til, thi det eeneste Beviis der er, eller formodentlig kunde have blevet mod ham, er hans egen Bekiendelse og Angivelse. Naar det derhos betragtes, at Møllerkarlen uden synderlig Savn kunde miste disse Penge, og at Daniel [side 52] Lassens med Kone og Børns Ruin kunde forebygges og deres Velfærd fremmes, ved det denne kunde undvære, saa tvivler ieg ei om, at bemeldte Daniel Lassens Forbrydelse paa mildeste Maade vil blive anseet –
Vel viiser Acten, at denne Gierning er forøvet ved Indbrud, men naar det derhos betragtes, at bemelte Indbrud er passeret i en Mølle, hvor ingen anden boede eller opholdt sig end Møllerkarlen, paa en Tid da Daniel Lassen vidste at Møllekarlen var i Kirke og ingen i Huuset, saa haaber ieg, at dette ei bliver taget i Betragtning til at qvalificere Daniel Lassens Forseelse, men at samme, som i oben Huus forøvet, bliver anseet. Saaledes forestilles denne Sag til mildeste Bedømmelse
Ærbødigst af
Niels Konnerup
Irettelagt den 4de Augusti 1800.
test. M.Brandt
Actor henholdte sig til sin Paastand og haabede ikke, at Defensors ugrundede Undskyldning blev reflecteret, da Actor troede, at gierningen blev anseet meere strafværdig, som passeret paa et Stæd, hvor ingen var tlstæde, der samme kunde afværge, end naar den passerede, hvor fleere Personer kunde [side 53] formodes, at være tilstæde – videre ansaae Actor ufornøden at lade Protocollen tilføre i denne Sag – Hr Konnerup modsagde Actors Sætning, som ugrundet og i øvrigt maatte indstille samme til Hr Dommerens Bedømmelse, ei tvivlende om, at det jo bliver taget i Betragtning, at Arrestanten har taget Pengene i hans Nød og med Forsæt at giengelde eller betaleVedkommende samme igien, som han formeente det passerede viiste – da ingen af Sagførerne havde videre erindre, og Arrestanten erklærede: at han ei heller vidste noget til sit Gavn at fremføre; Saa blev Sagen til Doms optaget –
Næste Dag den 5te Augustii Klokken 8 Formiddag blev igien sadt og holdt extra Ret af de ordinaire Rettens Betiente med forbenævnte Bisiddere. Hvorda, efter at Arrestanten Daniel Lassen Smed løs og leedig i Retten var fremkommet, udi den mod ham anlagde Justitssag, blev Afsagt saadan
Dom
Den Bestiaalnes og Arrestantens Udsigende, jevnført med den Bekræftelse de oplyste Omstændigheder frembyde, giør det juridisk vist, at Arrestanten har brudt ind i Høgholts Mølle, der opbrudt tvende Skabe og borttaget 260 rd 19 sk, hvoraf de 101 rd 19 sk er tilbage leveret saaledes som præliminair Forhøret melder – det er tillige afgjordt, at [side 54] Pengenes Borttagelse er Tyverie, efter Ordets juridiske Bemærkelse, thi at Arrestanten har villet have Gierningen holdet hemmelig, og at han derved har søgt en vis Fordeel – er noget, som ikke kan modsiges – Men det skiønnes dog ikke, at Arrestanten kan betragtes, som den der har begaaet qvalificeret Tyverie, eller dømmes til Straf efter Actors Paastand – Ovennævnte physiske Indbrud er ikke Indbrud efter Lovgivningens Meening, da dermed ikke ikke er forbundet den allermindste omstændighed, hvoraf kunde sluttes, at Tyven har sigtet til Drab eller Mord, eller tænkt sig det tilfælde, som mueligt, at han kunde finde en Modstand paa Giernings Stedet hvorved Drab eller Mord, sandsynligen maatte vorde anlediget; tvertjmod sees, at Tyven oppebiede Møllerkarlens Bortgang fra Møllen, inden han iværksatte sit forehavende, og at ingen anden havde Tilhold i Møllen end denne Karl – Formeentlig bør altsaa det paastevnte Factum ansees, som første gang begaaet simpelt Tyverie, og Straffen derfor bestemmes efter den 1ste § i [side 55] Forordningen af 20 Februarii 1789 –
Dette forudsadt bliver Spørgsmaalet allene om Straffens Grad efter anførte Lovsted – Paa den ene Side er det da unægteligt at det Stiaalne udgiør en Værdie der bør kaldes betydelig, i Relation til alle paarørende Omstændigheder – at Arrestanten har handlet efter Overlæg og ingelunde er – som man siger – hændelsesviis falden over sit Tyvnet – at han ikke kan siges at være drevet af nogen yderlig Trang til at blive Tyv, og – at han ei heller kan undskyldes enten med Forstands Mangel eller Barnagtighed – Paa den anden Side findes han virkelig saa lidet ondskabsfuld, at man let kunde fristes til at lade ham slippe med blot at giengielde det Stiaalne, dersom Dommen skulle fældes allene efter det subjective Moral-Princip uden Hensyn til Borgersikkerhed og Borgerlig Lov – Vel har han villet benytte, og til deels virkelig benyttet en vigtig Deel af sin Næstes Gods til formeentlig Trangs Afhielpning, ligesom han ogsaa har sat sig i besiddelse af denne fremmede Ting, paa en hemmelig Maade, men dog ikke for at eye Tingen bestandig, da det upaatvivleligen har været hans Hensigt at giengelde, frivilligen, [side 56] hvilket den lønlige Afbetaling, med hosføyet Declaration om Resten og om Rente deraf, beviser, og – han har desuden et fuldkommen godt Vidnesbyrd om sin Opførsel forhen, baade af Præsterne og af Vidnerne, og hans frivillige Bekiendelse eller Tilstaaelse om Gierningen, først for den Bestiaalne og siden for Retten, tillige med den derhos yttrede angrende Sindsforfatning, viser ham ogsaa, som en Person, der fortiener al den Skaansel Lovene tillade – Ved at sammenligne hvad der saaledes kan siges for og imod Arrestanten, skiønnes ei rettere, end at et Aars Tugthuus arbeyde vil være den meest passende Straf, hvorhos Actors Paastand bliver at følge i henseende til Jgield og Omkostning – i øvrigt have Sagførerne, ikke voldet utilbørligt Ophold under denne Action, men meget mere befordret Sagen med Hurtighed, hvilket Retten ogsaa formeenes at have giort paa sin Side
Thi kiendes for Ret
Arrestanten Daniel Lassen Smed af Wester Tved ved Høgholt, bør arbeyde et Aar udi Wiborg Tugthuus, samt betale Niels Christensen [side 57] af Høgholts Mølle Resten af de ham frastiaalne Penge med 159 rd siger et hundrede Nie og halvtredsindstyve Rigsdaler; videre bør Arrestanten betale de af Sagen, og hans Arrest flydende Omkostninger, saavidt hans Boe dertil findes formuende; men for det øvrige betales denne Udgift af Amtet, efter anordnet Foranstaltning –
Til Stadfæstelse under min Haand og Forsegling. –
Datum Extra-Retten paa Tingstedet i Hiøring den 5te Augustii 1800 –
M. Brandt
[segl]
Anno 1800 den 7de August, have vi underskrevne, eedsvorne Stevnevidner i Hiøring Kjøbstæd, forkyndet forestaaende Dom for Arrestanten Daniel Lassen Smed udi hans Arrest paa denne Byes Raadstue, hvorfor vi æskede hans Erklæring om han forlangte samme til Overretten indstevnet, hvortil han svarede: at han ingen Appel paastod eller forlangte, men var for[side 58]nøjet med den ergangne og ham nu bekiendtgjordte Dom.
Dette bliver hermed i Kraft af vores forhen aflagde Eed bevidnet med Hænders Underskrift og Forseglinger.
Datum ut supra
I. Lund I. Holm
[to segl]
Resolution!
Ligesom, paa den ene Siide, Misgjærningens Beskaffenhed, i Henseende til Omstændighederne paa den Tiid og Stæd, hvorpaa samme er forøvet, ikke giver den nogen Character af Indbrud for saavidt herved forstaaes det Slags, for hvilket Lovene, i Betragtning af dets Moralitet, eller dets muelige Hensigt og Følger, har sat skjærpet Straf, følgelig ikke heller kan give Anledning til at anvende den i Forordningen af 20 Febr. 1789 § 4 fastsatte Straf-Grad, Saa kan, paa den anden Siide, den Betragtning, at den dømte Daniel Lassen har stjaalet, ikke i Hensigt til egentlig Profit, men af sand Trang, for at redde sig ud af en overhængende Forlegenhed, og Fahre for Creditorers Anfald, og fortsætte sin Næring, eller andet saadant, lige saa lidet, som det af ham skeete Tilbud og Løfte om, at ville i Fremtiden erstate det endnu Utilbageleverede af det Stjaalne, komme ham til Undskyldning og Strafs Formildelse, da det første ikke i nogen Betragtning kan henregnes til [side 59] saadanne Nødvendigheds Tilfælde, hvormed den naturlige og endeel borgerlige Love have seet igjennem Fingre og det sidstes Opfyldelse beroede saa meget paa Villien, som kan forandres og paa Lykkens Gunst, som han ey har i sin Magt.
Derimod, naar man overveyer den af Daniel Lassen udviiste Gemyts Beskaffenhed, især, at han, førend han som Gjerningsmand, enten var bleven tiltalt eller overbeviist, har ikke allene viist sig angerfuld over det Begangne, og tilbøyelig til Erstatning, men og bekræftet Formodningen om Forsættets Alvorlighed, ved den virkelige Tilbagelevering af endeel af det Stjaalne, foruden at han forhen ikke er tiltalt eller overbeviist noget strafværdigt, saa synes det, at Graden i Straffen efter Forordningens 1ste Art. passeligen er appliceret i Dommen, da heele Artikelen. uden Tvivl, hensigter ikke til blot Straf allene, men til Forbedring, og dennes Bivirkning formodes, at kunne ved Straffens Grad opnaaes i dette Tilfælde.
Efter foranførte Beskaffenhed, og da Arrestanten, fornævnte Daniel Lassen, selv har erklæret sig tilfreds med den afsagde, og ham lovlig forkyndede Under-Rets Dom, vorder samme herved approberet til Fuldbyrdelse. Thi vorder meere bemeldte Daniel Lassen nu, med denne original Doms-Act, at befordre til Wiborg Tugt- og Forbedrings-Huus, for den tildømte Straf at udstaae.
Hjøring, den 30te August 1800.
J. L. Lübecker
[segl]
|
familien Ørum/Ferák
1765 - 1846 (~ 81 år)
1731 - 1798 (~ 66 år)
Erhverv
