familien Ørum/Ferák
Notater
Match 1,601 til 1,650 fra 14,056
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1601 | Christen Christensen som tiener mig her paa Gaarden bliver nu hermed stæd og fæst det Boelig eller Daabelt huus Steenbroen kaldet under Hvidstedgaard Hovedgaards taxt beliggende, staaer for h.korn agger og eng l skp. 2 fk. l alb. som Peder Henriksen forhen haver beboet, og det paa følgende Conditioner neml.: 1) Antager han strax bem[eld]te Stæd ligesom det nu forefindes og det Auvling der staar paa Marken, men dog alligevel forbliver i Tienesten her ved Gaarden til først kommende Michalii. 2) Nyder hand alt det Jord og Eng der til Huuset forhen haver lagt saa længe hand giøder og ørker det til gavns og ikke til nogen Udpligt, I.[?] og maade nyder hand og Græsning om Sommeren til 2de kiør i det lidet Støkke Have [?] der ligger vesten for Huuset neden Grøften paa Hvidstedgaards eendeels Mark, dog at de holdes inden bemelte Grænser, Hvidstedgaard Agger og Eng uden skade. 3) Af dette huus haver forhen været giort noget Smedearbeyde og een Ugedag, mens siden Fæsteren Christen Christensen nu herefter k.. forretter Thømrer, muur og Blystøber Arbeyde saavelsom og andet Arbeyde der maatte forefalde og kunde forrette her ved Gaarden og ved Kierkerne Vinter og Sommer uden Opsættelse naar paaønskes[?] fra først kommende Michaelii af 60 Dages Arbeyde aarlig, dog desuden at komme hertil gaarden hver høst naar behøves og tilsiges for at tælle[?] eller at have opsyn i laden mens Kornet udagges. 4) Naar hand da arbeyder med fliid, Troeskab og M...age herved Gaarden, nyder hand Kost i samme tiid, og skal hand med forbemelte 60 Dagges arbeyde og Tieneste i Høstens Tiid saalænge den vare, nyde frie for alle udgifter saavel skatten som Tienden undtagen Extraordinaire Paabuder, der nu er eller herefter paabydendes vorder tillige med Taars skoeles afgift som den fæstende skal svare og Clare[?] i rette tiider, men for det øvrige er hand befriet. 5) Men efter min og Kierestes død, ... naar der nogen anden bliver Eyer af Hvidstedgaard skal den fæstende nyde og beholde bem[eld]te Stæd sin livs tiid efter benæfnte 2den Post fri for ald tiltale i alle Maader saa længe hand svarer og betaler til hvert aars Martini Tiende og Hovarbeyde Ialt Penge 5 rd., siger fem rigsdaler, og der foruden svarer alle Extra Ordinaire paabyder som nu er eller herefter paabydes vorder, saa og afgifter til Taars skoele. 6) Haver fæsteren huusenes bygning at holde i forsvarlig stand[?] saa det alle tiider for et fuld syn kan passere, hans kongel. Mayest[æt]s Lov og forordninger at holde sig efterrettelig, V.... mig som hosbonde og mine anbetroede hørrig og lydig, alt under dette sit fæstes forbrydelse og viidere Lovens Straf, eftersom bem[eld]te fæsteren Christen Christensen forbliver i sin Tieneste til først kommende Michaelii, bliver ham i sin løn afkortet for sæden der er lagt i jorden og Indfæstning af Stædet, Penge 5 rd., siger fem Rigsdaler, og som stemplet papiir ikke nu haves ved haanden, skal det paa forordnet Papiir skriven med det første, dets til bekræftelse under min Haand. Datum Hvidstedgaard d 21de Julii 1770. D. Fischer. /Genpart findes/ | Steenbroen, Christen Christensen (I528)
|
| 1602 | Christen Christensen, 35, Husmand, [til] Lønstrup S. | Christensen, Christen (I5342)
|
| 1603 | Christen Jensen ses KUN noteret som fra/i Horsens (men Storgård ligger dog i Horsens by, og nævnes i det hele taget kun et par gange 1658-1685) | Jensen, Christen (I506)
|
| 1604 | Christen kan naturligvis ikke være død efter at hans kone er blevet gift igen. Men det ser ud som om i hvert fald dåbsindførslerne er rekonstruerede, og at faderen til de to ældste børn, Malene og Ane, ikke er Anders Frederiksen, men Christen Nielsen. Det passer med navngivningsskikken (børnenes bedstemødre hed Malene og Ane) og med at de to piger står med efternavnet Christensdatter i 1801-folketællingen. | Nielsen, Christen (I12297)
|
| 1605 | Christen Niels. og Hustrue, Skoemagger, til Hellum Sogn | Familie F35
|
| 1606 | Christen Nielsen 39/17, Niels [overstreget] død Dcbr 1854, Harpsø, 32, 65¾ [tomme], hiemme 1841 indrulleret, 1845 S. i Forst. Gmd. | Christensen, Niels (I850)
|
| 1607 | Christen Nielsen 47/39, Niels, Harpsøe, 29, 65¾ [tomme] Gms [overstreget] 1845, S. i Forst., Gmd beviist Sess. 1849 | Christensen, Niels (I850)
|
| 1608 | Christen Nielsen 54/47, Niels, Harpsøe, 26, 65¾ [tomme], hiemme GMS 1845 S. i Forst. uøvet | Christensen, Niels (I850)
|
| 1609 | Christen Nielsen, 23, Tjenestetyende, [fra] Børglum Closter Pst. Albrechtsen, afskediget for Drik..[?] | Nielsen, Christian (I10644)
|
| 1610 | Christian Cramer , underdegn i Århus. 25.1.1764, fol.145. E: Kirsten Esbensdatter. LV: Anders Geding, birkedommer og herredsfoged. [Første ægteskab med Else Christensdatter Weidemann, skifte 7.8.1756 lbnr.10]. B: 1) Gundil Kirstine Cramer, der døde, var g.m. Damianus [Thomsen] Dal, præst i Dalbyneder, Råby og Sødring. Hans første ægteskab med . B: a Thomas Dal 20 b Christian Dal 19 c Frederik Dal 18 d Spentrup Dal 13 e Hans Dal 13 2) Hans Christian Cramer, underdegn i Århus Frue 3) Margrethe Cramer g.m. Hans Peder Christensen, klejnsmed 4) Christian Cramer, skoleholder i Ribe | Cramer, Christian Hansen (I10021)
|
| 1611 | Christian Cramer, 26.2.1699-24.1.1764, skoleholder, lærebogsforfatter. Født i Haderslev, død i Århus, begravet sst. Efter at have tjent ved hestgarden blev C. 1721 skoleholder i Århus. 1728 tog han artium og fortsatte derefter sin skole i Århus. Fra 1741 til sin død var han klokker og alterdegn ved domkirken. 1754 indsendte han til kongen Betænkninger om Kiøbstæd Skoelers Tilstand og Forbedring med pædagogisk velfunderede forslag om købstadskolernes indretning; børnene skulle forstå deres katekismus og læse i Hübners bibelhistorie; størst vægt lagde C. på undervisning i regning og geometri. - C. er kendt som forfatter af en række populære og praktisk anlagte lærebøger i regning og matematik af hvilke den første Arithmetica tyronica eller grundig Vejviisning practice at lære ald fornøden Huus- og Handels-Regning, 1735, afløste Søren Mathiesens regnebog og udkom i en mængde oplag (22. opl. 1867). 1744 udgav han en aritmetik Algebra tyronica eller Regne-Bogs anden Part, og 1748 den lille Algebraisk Nullo-Regning eller Tydelig Differential-Regning, der har interesse som den første danske differentialregning. 1760 udkom Geometria tyronica eller Maale-Konst for Børn og Begyndere, og 1764 udgav sønnen H. Chr. C. faderens Kort-Pasning, en navigationslære. C. har mere end nogen anden lærebogsforfatter i 1700-tallet arbejdet for regningens og matematikkens fremgang i Danmark. - Han samlede sig i sit klokkerembede og ved sin regnebog en ret betydelig formue. Familie Forældre: kræmmer Hans Christensen og Gunver Ibsdatter. Han underskrev sig H. C. C. Gift 1. gang med Else Kirstine Weidemann, døbt 5.9.1697 i Borum, begr. 12.8.1756 i Århus, d. af rytter Christian W. (1632-1731). Gift 2. gang 28.1.1757 i Århus med Kirstine Espensdatter, født ca. 1709, begr. 24.4.1775 i Århus (gift 1. gang 1734 med sømand Jens Thomesen Sabroe, død 1756, gift 3. gang 1764 med klokker og underdegn Jens Jensen Mundelstrup, 1718-89-2. gang 1776 med Kristence Skorup Stæhr, 1733-91). Bibliografi CC: Betænkninger om Kiøbstæd-Skolers ... i Saml. til jy. hist. og topogr. 4.r. II, 1914-16 444-84. - C. V. Hertel: Forsøg til en antiq.-hist. beskr. af Århuus Dom- og Cathedralkirke II, 1810 533f. S. A. Christensen: Matematikens udvikl, i Danmark og Norge i det XVIII årh., 1895 25-28 35-37 41-43 190-192. Joakim Larsen: Bidrag til den da. folkeundervisnings og folkeskoles hist. 1536-1784, 1916 341f 354. | Cramer, Christian Hansen (I10021)
|
| 1612 | Christian Fischer til Vinderslefgaard p.p. giøre Vitterligt at hafve Stæd og fæst, Som ieg og hermed steder og fæster, til Søren Jensen den halve gaardepart i Borup Bye og Taars Sogn, Hvidstedgaards Gods udi Vendsyssel tilhørende, som ieg selv hidindtil har ladet bruge, hvilken efter Landmaalingens Nye Matricul skylder aarlig af 7td 1skp 2fk Hartkorn, derhos accorderet som følgende Conditioner, at hand skal beholde de ved stedet værende 10 gamle bæster [?] og 3de Spandeføller samt fæes høveder, i alt af ungt og gamle 13 støcher, ligeledes beholder hand ved stædet 3de vogne, 2 plouge og 3de harver, item nogle gl Sænge Klæder som er 4re Dyner, 1 Hovedpude og 4re Lagner, item hand og andtager aulet som det staar paa Marcken, imoed at hand fra Michaeli indeværende aar, og saa fremdeles, svarer de Kongel. allernaadigste Contributioner, Desligeste den der afgaaende Landgilde som er accorderet ham sin lifs tiid for 3 td biug og 2 td aure og af forsvarligt Korn aarlig i rette tiider, samt giøre sit Hofverie og arbeide ved Hvidstedgaard Lige efter sin anpart med sine Naboer, og holder Jorden og sine Huuse i Hæfd og forsvarlig stand, i det øfrige er mig som sin Hosbonde eller mit visse bud i alle Maader Hørig og Lydig saaledes som een fæstbonde følgelig Hans Mayts allernaadigste Lov og forordninger under sit fæstes forbrydelse pligt skyldig befindes. Allinggaard d 23de September 1739. C. Fischer PS Søren Jensens Hoverie og arbeide ved Hvidstedgaard forstaaes ei anderledes end ½ hofning ligesom af stædet er forrettet i dend tiid ieg selv hafde gaarden i brug. C. Fischer. | Jensen, Søren (I902)
|
| 1613 | Christian Nielsen, 22, t. p. Børglumkl., f. Vrensted, [1ste Maj 1842] | Nielsen, Christian (I10644)
|
| 1614 | Christian Steen, 6.10.1786-24.4.1861, boghandler. Født i Steenbroen, Tårs sg., Vendsyssel, død i Kbh. (Helligg.), begravet sst. (Ass.). Efter først at have været anbragt ved landvæsenet kom S. 1807 til Kbh. hvor han lærte boghandel hos Arentzen & Hartier på Børsen. 1810 gik dette firma fallit, og S. overtog dets bod; samtidig benyttede han sig af den lejerne på Børsen tillagte ret til i en butik ude i byen at drive samme slags handel. En tidlig adresse før han købte eget hus i Kronprinsensgade var hjørnet af Pilestræde og Sværtegade. Med dygtighed og flid oparbejdede S. et betydeligt forlag. Allerede 1810–14 udgav han J. Kr. Høst: De franskes Keiser Napoleons Levnet I-II, trykt i 2000 ekspl., et efter den tids forhold meget stort oplag. 1815–17 udgav han Adrastea, et Oppositionsblad, Litteraturen, Politiet og Theatret helliget, og 1832–36 Gallerie for danske og fremmede Classikere I-XXII, redigeret af Georg Carstensen. Han var også Beatus Dodts, Carit Etlars (Carl Brosbøll) og Meïr Goldschmidts forlægger. Populære udgivelser var N. Fr. Eibes sprogbøger 100 Timer i engelsk/tysk/fransk, oversættelser af F. Marryats romaner, en række gode skolebøger. Med flere af tidens ansete blade samarbejdede han mht. udnyttelse af deres føljetonromaner i bogform. Han veg heller ikke tilbage for at udgive større værker, således Herbarium oeconomicum og Herbarium pharmaceuticum, hvortil kobberpladerne blev stukket under hans tilsyn, trykt på hans egne presser og håndkoloreret af hans egne folk, og han påbegyndte et forlag af litografiske blade efter ny og gammel kunst. På to områder var S. foregangsmand. Som den første herhjemme opdyrkede han et børne- og billedbogsforlag, væsentlig oversættelser fra tysk, ofte i smukt udstyr. Hans avertering af bøgerne i fagpressen tyder i øvrigt på at større økonomisk udbytte gav de ikke. Pioner var han tillige hvad angår landkort og atlas hvor han med danske udgivelser havde held til delvis at trænge de hidtil enerådende udenlandske, mest tyske kort tilbage fra det danske marked. Ved siden af sin boghandel og sit forlag drev S. en meget stor papir engroshandel, i hertugdømmerne havde han egen rejsende, som en tid var den senere forlægger Andreas Schou. 1844 finansierede han oprettelsen af papirfabrikken Valdemarshåb ved Køge som dog bragte ham store tab. S. nød almindelig agtelse i sin samtid, og også for eftertiden står han som en sympatisk karakter. Flere af hans lærlinge blev kendte folk inden for bogbranchen: Andr. Fred. Høst, Christian Engelsen, E. L. Thaarup. Han gik stærkt op i sit fags almene anliggender; fx var han medstifter af Boghandlerforeningen i Kjøbenhavn 1837 og flere gange dens formand. Han havde forståelse for kollektiv reklame og forsøgte sig 1828 med Onsdagsblad for literaire Notitser der fik tilslutning fra flere større forlag. – 1846 indtrådte sønnen Hans Christian Frederik S. (28.11.1819–3.1.1871) som medejer af firmaet, hvis navn ændredes til Chr. S. & Søn. Han blev eneejer ved faderens død 1861 og afviklede engagementet i Valdemarshåb men førte i øvrigt forlaget videre i det gamle spor. Han blev tidligt ramt af sygdom og var til sidst blind. Efter hans død fortsatte hans enke Laura S., f. Sønderberg (1831–1916) forlaget med hjælp af en prokurist. Hendes og Frederik S.s søn, Christian S. (1856–1927) arvede familiens slette helbred. Han nåede dog at få en faglig uddannelse og arbejdede nogle år i firmaet. Efter dets salg 1885 til V. Pio trak han sig tilbage til en tilværelse som rentier. Familie Forældre: husmand og tømrer Christen Christensen (ca. 1729–1819) og Kirsten Margrethe Nielsdatter (ca. 1747–1812). Gift 12.8.1810 i Kbh. (Frels.) med Hansine Christiana Margrethe Ussing, født 1.3.1784 i Kbh. (Nic), død 2.4.1865 sst. (Helligg.), d. af kancelliråd, kopist ved inkvisitionskommissionen Niels U. (1739–86) og Margrethe Kirstine Anchersen (1752–1816). Ikonografi Mal. af C. R. Fiebig, 1852, litograferet af E. Fortling, 1863, og i træsnit 1875. Litografi. Bibliografi A. F. H[øst] i Dansk boghandlertid. 6.10.1860. Samme i Nord. boghandlertid. 6.1.1871. Olaf Plockross i Dansk boghandlertid. 19.8.1927. C. Nyrop: Bidrag til den da. boghandels hist. II, 1870. Samme: H. C. Engelsen, 1914. O. H. Delbanco: Festskr. i anledn. af boghandler-foren.s halvhundredårsdag, 1887. A. Dolleris: Danm.s boghandlere, 1912 329–32. Arthur G. Hassø: Den danske boghandlerforen.s hist. 1837–1937, 1937. Inger Simonsen: Den danske børnebog, 1942 (2. opl. 1966). Aleks. Frøland: Bøger, bogsalg, boghandlere omkr. 1875, 1969. Samme: Dansk boghandels hist., 1974. | Christensen, Christian (I536)
|
| 1615 | Christine Jensdotter, 25 Do. [Tjenestetyende], [til] Hørmested S. | Jensdatter, Christine (I9863)
|
| 1616 | CONSUMPTIONS- OG FOLKESKAT I HORNS OG VENNEBJERG HERREDER JANUAR 1710 740 Skallerup Nørre Mølle Jens Hanssøn 741 Skallerup Nørre Mølle ?? ??datter 742 Skallerup Nørre Mølle Mogens Pedersøn 743 Skallerup Nørre Mølle Jahanne Nielsdr [http://www.actual.kaj-ahlburg.dk/cf10aalb.htm] | Hansen, Jens (I12756)
|
| 1617 | Consumptions- og folkeskat i Horns og Vennebjerg herreder januar 1710: Proprietarius Hr: Etatz Raad von Plessen til Fussingøe Odden Tienere Uden Goedsens Taxt Dalsgaard Anders Nielssøn, dreng Peder Nielss: Soldat fri. | Nielsen, Anders (I6048)
|
| 1618 | d. 1ste Mai 1842, Ane Marg. Rasmusdatter 1818 30/4, [fra] Gmd. Jørgen Finds. Bjørnem., Tanderup, Hjorte, mg | Rasmusdatter, Ane Margrethe (I59)
|
| 1619 | d. 7 [januar 1845] Jens Mortensen Terp, 32, Pottemager, Boer i et Huus ved Fjorden, som er overgaaet til Hammer Sogn. Vaccineret af Gorgius S.D. Inger Christensdatter Thrane, Følger Manden | Familie F96
|
| 1620 | D60-45 F. Søren Smed, S. Lars Christian [sic!]. [født] Laage [alder] 30 [højde i tommer] 65 [= 170 cm.]. Halvbefaren [Har til Orlogs giort Søetogter] 6. [Bemærkninger] Rebo Smedes... i 36 Lægd, efter Udtog 1819, men har ..... efter Moltkes Paategning paa samme .... Fløtter til 36 Lægd, No. 47/19. S.B. 24 B. 5. Com. 1804-5-8-9-10-11. Mødte 1818 og 1819. (Overstreget = flytning til 36.E.2) | Sørensen, Lars (I46)
|
| 1621 | Da han flyttede til Tårs for at passe sin onkel (farbror), slog han skærver til kommunerne og kaldtes derfor sommetider entreprenør. Han skal have været meget dygtig til dette. Desuden arbejdede han om vinteren på et teglværk, og om sommeren gravede han tørv. Han skal have kunnet grave o. 12.000 tørv om dagen. (Oplysning fra hans datter, Alma) | Nielsen, Niels Christian Marinus (I805)
|
| 1622 | Datter af herredsfoged Lars Marcussen Hammer og Maren Pedersdatter. Gift første gang 1735 med fæsteren af Røde Mølle i Granslev sogn, Peder Laursen, der døde c 1749 (skifte) | Hammer, Ane Larsdatter (I12620)
|
| 1623 | Datter af sognepræst i Tversted, Uggerby, Bindslev Jens Sørensen Gjesing og Margrethe Larsdatter. Hendes første mand, Peder Hansen Mossin, var sognepræst samme sted | Gjesing, Ane Jensdatter (I10771)
|
| 1624 | Datteren Kirsten (Grdmd. Anders Sørensen Helledis Datter i Byen) får da et førægteskabeligt barn i Brønderslevi 1815 | Familie F1157
|
| 1625 | Deltager i et skifte som vikar for sognefogeden | Steenbroen, Christen Christensen (I528)
|
| 1626 | den 'søn' der nævnes i FT 1901 er en plejesøn. Hans fulde navn er Johannes Ahlmann Jørgensen, f. 06.06.1890 i København (St. Johannes) og døbt 07.09.1890 i Græsted, s.a. den 24 årige, ugifte Anna Kirstine Jørgensen, Schacksgade 9, 2. sal, St. Johannes Sogn. Karl Andreas Jensen og hans kone, som da boede i Holt i Græsted sg, er faddere, og barnet kommer i pleje hos dem. 1890, 6 Juni Johannes Ahlmann Jørgensen 7 September, Kirken Ugift Anna Kirstine Jørgensen i Schaksgade No. 9, 2. Sal, St. Johannes Sogn Lokomotivfører C. A. Jensen og Hstr. Holt, Smed Kr. Larsen ibid, Pol. Peder Nielsen Græsted Barnet i Pleje hos Lokomotivfører C. A. Jensen i Holt. Moderen 10 M. D. f. F. i Nansensgade 7 Fødselsindførslen i St. Johannes kb giver ikke flere oplysninger end Græsted kb Han konfirmeres 09.10.1904 i St. Matthæus sg: Johannes Ahlmann Jørgensen Ugift Anna Kirstine Jørgensen, Roarsvej 29C [eller B] 6/6 90 Kbhvn, 7/9 Græsted K. N. Vesterg. Afg. J. Christensen men må vel formodes at bo hos plejeforældrene. Anna Kirstine Jørgensen er f. 21.01.1865 i Ringkøbing som d.a. malermester Niels Jørgen Jørgensen og hustru Karen Slot, og døbt i Ringkøbing kirke 12.07.1865 Hun bor 01.11.1889 tilleje i Nansensgade 7, Kælderen, og hendes erhverv er ekspeditrice. Her bor hun ikke 01.05.1889 Hendes registerblad er først udfærdiget 17/12 1891. Dette er hendes adresser: 14-12-1891: Turesensgade 35, stuen th. hos Enkefru Jensen 4-1-1892: Frameldt 8-2-1892: H.C. Andersens Gade 3 B, stuen th. hos Forretningsfører Kern 1-5-1892: Oehlenschlægersgade 36, 4. 1-5-1895: Skydebanegade 3, 1. [her bor hun alene til og med 01.05.1896, men 01.11.1896 er hun g.m. tømrermester Gotfred Christian Vilhelm Klentz, f. i Kbh. Vor Frue 19/12 1859] Klentz dør 25/4 1921. De får døtrene Kathrine 7/9 1898 og Fanny 14.03.1901 (begge i St. Jacobs sogn). 01.11.1908 bor de Ø. Farimagsgade 12, 4. sal Iflg nettet (Geni) fødes Henning Knud Klentz 25.08.1891. Der er tilsyneladende også en Hulda Edvardine Louise Mogensen født 03.05.1884 i Ringkøbing som d.a. Ane Kirstine Jørgensen | Jensen, Karl Andreas (I342)
|
| 1627 | Den 17de November 1832 meldte sig Karlen Christen Larsen, Boelsmand af Skjelbaken i Dronninglunds Sogn, 25 Ar, vaccineret 18de October 1812 af Hollmann Pigen Inger Cathrine Thomasdatter af Jerslev, 21 Aar, vaccineret 26de October 1812 af Hollmann Gaardmændene Lars Jespersen og Jens Mikkelsen i Jerslev [ingen vielsesdato] | Familie F3805
|
| 1628 | Den 5. præst efter reformationen i Sindal fra 1644-c 1647 | Larsen, Lars (I6162)
|
| 1629 | Denne dato overgår fæstet af Hjulet til en anden (Niels Christensen) | Hjult, Christen Larsen (I12231)
|
| 1630 | Der er (mindst) to mænd i Horsens sogn ved navn Christen Jensen. Begge var gift med en Maren Jørgensdatter. 'Vores' Christen Jensen blev gift med Maren Jørgensdatter fra Kinderup i 1682 | Jørgensdatter, Maren (I507)
|
| 1631 | Der er søgt i hele landet. Og Bjergby sogn er gennemgået i originalen. Familien må være blevet glemt. | Familie F154
|
| 1632 | Der findes fotografier af hende i denne periode af hende, hendes søster Caoline og deres niece Kylle Topp | Terp, Enry (I12129)
|
| 1633 | Deres eneste barn var Jørgen Jensen f. 1789, d. 02.02.1828, g. o. 1814 med Mette Marie Heilesdatter, datter af Heile Jørgensen i Voerså Krog | Jensdatter, Maren (I448)
|
| 1634 | Det må være Hjalmar Terp som Niels Knudsen skriver om i Odensebogen 1996 i artiklen "Bjørnen fra Sortebrødre Torv", s. 65 ff: Blandt stamgæsterne var der adskillige originaler. En af de markanteste var »Tovli’ Terp«. Han var dengang, omkring 1926, ca. 50 år gammel og havde i adskillige år taget svømmeundervisning, men havde alligevel ikke fået lært at svømme. Egentlig havde han vandskræk, men han bekæmpede den, ligesom Goethe bekæmpede sin svimmelhed ved at bestige kirketårne: Terp sprang i vandet hver dag, og hver dag gik der panik i ham, når han forsynet med flere korkbælter lå derude i bølgerne. Hans svømmetime overværedes af samtlige badegæster, så han var aldrig i livsfare, og han var en daglig underholdning for os alle. Terp spillede violin og var altid ledsaget af en meget yngre kammerat, Svend Harmonika. Enhver kan gætte grunden til Svends tilnavn. Efter badet underholdt de to hele badeanstalten med musik, mest svenske valse. Min far og jeg lærte efterhånden de to, Terp og Svend, bedre at kende, og vi hørte Terps livshistorie. Han var født i Breslau af danske forældre. Faderen havde været boreingeniør, dvs. han rejste omkring og borede brønde for bønderne. Da Terp blev født, var han næsten blind, og det skulle senere vise sig, at han også intelligensmæssigt var lidt retarderet. Forældrene må have været ret velhavende, for de havde råd til at opsøge de bedste øjenlæger, og en af dem mente, at han ved operation kunne gøre noget for drengen, der nu var en halv snes år. Og operationen lykkedes, selv om Terp resten af livet var meget svagsynet og måtte bruge stærke briller. Måske havde hans vandskræk noget at gøre med hans orienteringsvanskeligheder. For at belønne drengen for hans tålmodighed i tiden efter operationen forærede forældrene ham en violin, og han fik lært at spille på den, selv om han aldrig blev nogen virtuos på instrumentet, men han spillede da nogenlunde rent og kunne spille efter noder. Vi tabte ikke Terp af syne om vinteren, for tit dukkede han og Svend op på fars værksted om lørdagen og tilfredsstillede vores musikbehov i en tid, da radioen endnu ikke var kendt i vores miljø. Fars værksted lå som nævnt på anden sal, og når musikken begyndte, lukkede vi døren op ud til trappeopgangen, og husets andre beboere rykkede med petroleumslamper ud på repos’en foran deres lejlighed med håndarbejde og aviser. Og hele huset klappede taknemmeligt efter hvert stykke. Konerne i huset bagte på skift æbleskiver til koncertaftenerne, og i »den store pause« blev der drukket kaffe i hele huset. Om vinteren kunne trappeopgangen godt være en kold koncertsal, men så klarede man sig med bælgvanter og frakker, og lidt varme trængte der jo da også ud fra lejlighederne. Da jeg gik i 2. mellem fik jeg en violin, og efter nogle måneders undervisning hos Anders Børstenbinder var jeg så vidt, at jeg kunne spille Pleyels og Mazas’ duetter, og det viste sig, at Terp som dreng i Tyskland havde spillet de samme duetter, så nu blev jeg medlem af lørdagsmusikken, der herefter også bød på »klassisk« violinmusik. Det var Terps store sorg, at han om vinteren måtte afbryde svømmeundervisningen. Nu må man vide, at hans store problem med hensyn til svømning var, at han havde svært ved at koordinere arm- og benbevægelserne. Min far havde megen sympati for den stakkels fyr, og han byggede på trappeafsatsen ud for værkstedet et apparat, der gjorde det muligt for Terp at træne motorikken. Det lignede nærmest en gynge, men i stedet for et lille gyngesæde, var der en anordning, som Terp kunne spændes fast i, i vandret stilling, og hængende dér mellem himmel og jord spjættede han ud med arme og ben, mens min far søgte at banke rytmen ind i hans bevægelser. Om det hjalp, husker jeg ikke, men en god svømmer blev Terp nu aldrig. Terp var medhjælper på et gartneri i Odense. Han var ansat hos en venlig mand, der behandlede ham godt og fandt sig i staklens særheder. Denne gartner var formand for Odense Stuekulturforening, og i hans gartneri var der volierer med masser af eksotiske fugle, desuden akvarier og terrarier, hvor der bl.a. var opdræt af små krokodiller. Det var Terps opgave at klare hele dette menageri, og det klarede han åbenbart godt. En dag ringede en af naboerne til gartneren og beklagede sig over, at der løb en krokodille rundt i hans kælder; om gartneren straks ville sørge for at få den hentet, da hans kone var på sammenbruddets rand. Terp blev sendt af sted, og det lykkedes ham at finde kræet. Han løftede det sprællende dyr op, vendte og drejede det foran sine stærke briller, og efter den grundige undersøgelse satte han det ned igen og erklærede: »Det er ikke en af vore«, og gik sin vej! En dag dukkede en bror til Terp op, Leon Terp. Han kom fra Görlitz i Schlesien og var gift med enken efter en apoteker, og hun havde to børn, en dreng og en pige. Drengen Kurt var på min alder, og vi blev hurtigt venner, et venskab, der varede i flere år. Selv om han hurtigt lærte sig dansk, blev vi ved med indbyrdes at tale tysk. Kurts mor ønskede det, for at drengen ikke skulle glemme sit modersmål, og min far var interesseret i, at jeg lærte tysk, og det gjorde jeg så godt, at jeg - uden at prale - næsten var tosproget, før jeg gik ud af skolen. Familien Terp holdt tyske illustrerede blade, som de gav os, når de havde læst dem, og dem studerede jeg sammen med min far. Bekendtskabet med denne familie kom til at betyde lidt af en revolution i mine forældres tilværelse. Leon Terp var boreingeniør, ligesom faderen havde været det, men han kunne ikke finde arbejde i den branche. Han var lidt af en tusindkunstner, hænderne sad godt på ham, som vi sagde dengang, og han fik snart arbejde på et autoværksted, og i løbet af kort tid avancerede han til en slags værkfører. Hans moral var lidt anløben. Det generede ham således ikke at benytte biler, der var indleveret til reparation, til søndagsudflugter. Han satte bare andre nummerplader på. Hver søndag afhentede han mine forældre til udflugt i en sådan »lånt« bil, og mine gamle nød disse udflugter. Et fast program på disse udflugter var vandsøgning med pilekvist. Terp var jo egentlig boreingeniør og mente at have særlige evner for »at vise vand«, og når han kom ud på landet, generede han sig ikke for at gå ind på gårdene og spørge, om bønderne var tilfredse med deres brønde, og hans talegaver var fantastiske, så selv om en bonde ikke havde noget særligt at udsætte på sin brønd, fik Terp næsten altid lov til at demonstrere sine færdigheder med pilekvisten, og det hændte, at han fik bestilling på en brønd. Leon Terp og Kurt blev stamgæster på badeanstalten ved Stavids A, og med dem kom et helt nyt træk ind i badelivet. Som sagt var der ingen adgang for kvinder, men mor og fru Terp begyndte at tage med os, når vi drog ud til Stavids A. De ventede så udenfor på den græsskråning, der gik ned til Odense Kanal, og når vi mandfolk renvaskede kom ud fra badet, serverede konerne aftensmad med kaffe og kager. Tovli’ Terp og Svend Harmonika leverede taffelmusikken, og lystbådene, der sejlede forbi på kanalen, standsede somme tider op, og folk gik i land og dansede til musikken på vejen langs kanalen. Efterhånden begyndte også andre badegæster at tage deres koner og piger med, og vi oplevede mange vidunderlige sommeraftener. Engang i trediverne fik venskabet med Terp-familien en brat afslutning. Min far havde opdaget, at de var blevet medlemmer af nazistpartiet, og han brød øjeblikkeligt forbindelsen med dem. Da senere krigen kom, blev Kurt indkaldt til den tyske værnemagt og faldt, så vidt jeg ved, på østfronten. Også Tovli’ Terp og Svend forsvandt ud af vores tilværelse, dog ikke af samme grund som broderen, men bekendtskaber, der ikke er venskaber, har det jo med at ebbe ud, og hvad der senere blev af de to originaler, ved jeg ikke. | Terp, Hjalmar (I12130)
|
| 1635 | Diderich Wils i Aalborg hans Afkald for hans 2de Børns Arvepart. Da jeg underskrevne Diderich Wils, Borger og Kaaber Handler i Aalborg er kommen i Ægteskab med Sal. Jens Christensens Enke Johanne Jørgensdatter i Nye Kroe paa Langholt Gods, fra hvilket Gods bemelte min Koene er udflyttet her til Aalborg, Saa har Langholts Eiere eller Foged Peder Zeuthen i lovlig Tid ladet opsige dend Arve-Capital og Renter mine 2de Stif Børn Jørgen Jenssen og Karen Jensdaatter var tilfalden og paa Langholt var bestaaende, hvor over ieg har anmodet min Øvrighed Magistraten i Aalborg at de vilde constituere mig til at være værge for disse mine 2de Stifbørn, som de og har giort, hvilket ydermeere beviises med hosheftede Constitution, paa bemelte Peder Zeuthens over samme Arv forfattede Regning, alt af Dato 26 April 1755ve. Og i dets Følge har Høyædle og Velbaarne Hr. Justits Raad Hofman som Formynder for Langholts umyndige Eiere ved sin Foged Peder Zeuthen ved bemelte Langholt til mig i Dag ladet betale bemelte mine 2de Stifbørns Arve Parter, Saasom: 1. Efter Skifte holdt og sluttet i Nye Kroe dend 16 Martii 1749ve efter bemelte Sal. Jens Christensen er disse mine 2de Stif Børn tilfaldt i Arv efter deris Fader: 1. Sønnen Jørgen Jensen.....................49 rdr. 4 mk. 10 1/5 sk. 2. Daatteren Karen Jensdaatter..............24 rdr. 5 mk. 5 1/10 sk. Tilsammen Fæderne Arv.......................74 rdr. 3 mk. 15 3/10 sk. 2. Efter Skifte Blev sluttet i bemelte Nye Kroe dend 31 Julii er disse mine 2de Stifbørn tilfaldt i Arv efter deres liden Broder Jens Jensen som der døde: 1. Sønnen Jørgen Jenssen....................11 rdr. 1 mk. 14 sk. 2. Daatteren Karen Jensdaatter.............. 5 rdr. 3 mk. 15 sk. Tilsammen Arv efter Broderen................16 rdr. 5 mk. 13 sk. Ialt Arvemidler.............................91 rdr. 3 mk. 12 3/10 sk. 3. Rendterne af ovenmelte Arve Capitaler beløber sig efter dend forommelte af bemelte Peder Zeuthen forfattede og vedheftede rigtig Regning nembl. cimpel Rente af 4 pro Cento fra dend Tid disse Penge paa Langholt er imod tagen og til dette Aars Snapsting, Penge i alt.................................17 rdr. 3 mk. 14 7/10 sk. Bliver i alt bemelte mine 2de Stifbørns tilfaldene Arv efter afdøde Fader og Broder med paaløbende Rendter som oven er meldet til Snapsting 1755ve dend Summa.................................109 rdr. 1 mk. 11 sk. Hvilke Eethundrede og Nie Rigsdaler Een Mark og Elleve Skilling, som er mine 2de Stifbørn Jørgen Jensen og Karen Jensdaatter deris Arvemidler efter afdøde Fader og Broder med paaløbende Renter til dette Aars Snapsting som melt, jeg i Dag haver annammet, og dets Følge giver ieg herved Høyst bemelte Hr. Justits Raad de Hofman fuldkommen Afkald og Qvitering for tit melte Arve Midler og paa voxne Rendter med Forsikring at mere bemelte Hr. Justitz Raaden og Langholts Eiere baade nu og i Tiden for disse Penge skal blive Kravesløs holden baade af mig og mine 2de Stifbørn bemelte Jørgen Jensen og Karen Jensdaatter naar de engang myndig vorder, siden ieg nu herefter er og bliver dend der i sin Tid bør giøre Reede og Rigtighed for ovenmelte tilfalden Arv efter deres Sal. Fader og Broder med paaløbende Renter, da mig derfor i Dag er skeed goed Reede og Rigtighed af bemelte Foged Peder Zeuthen, samt mig betalt dend sidste Skilling med dend første. Og haver ieg da ey alleene dette mit Afkald med egen Haand under skrevet og forseiglet, men end og venlig ombedet min kiære Sviger Fader Velfornemme Jørgen Christensen i Kiellingbroe, som er ellers Børnenes fød Værge og her er nærværende, dette med mig tillige ville under skrive: lige som og dette mit Afkald maae uden foregaaende Stevnemaal læses ved hvad Ting og Ræt, samt naar behages. Datum Aalborg dend 26de April 1755ve. Diderich Wils [segl] Til Vitterlighed underskrives af mig som Børnenes føed Værge. Jørgen Christensen Ovenstaaende Afkald er læst for Aalborg Byetings Ræt Mandagen dend 12te Maii 1755ve og samme Dag protocolleret. Neels Fuglede. N. H. Sevel Ligeledes læst for Børglum og Jerslef Herreders Ræt Torsdagen dend 15 Maii Anno 1755ve testerer G. Meldahl Og Pante Protocollen tilførdt af Niels Thomasen ----------------------------------- Bereigning Over de Arvemidler, som salig Jens Christensens efterladte 2de Børn Jørgen Jensen og Karen Jensdatter i Nye Kroer paa Langholts Gods er tilfalden efter bemelte deres Salig Fader og liden Broder Jens Jensen, hvilke Penge herpaa Langholt har været staaende og beløber sig med Cimpel Rendter som følger: 1. Efter Skifte holdt og sluttet i Nye Kroe dend 16 Martii 1750ve efter bemelte Salig Jens Christensen tilfaldt hans 2de Børn i Arv nemblig: 1. Sønnen Jørgen Jenssen...................49 rdr. 4 mk. 10 1/5 sk. 2. Daatteren Karen Jensdaatter.............24 rdr. 5 mk. 5 1/10 sk. Tilsammen Fæderne Arv......................74 rdr. 3 mk. 15 3/10 sk. 2. Efter Skiftebrev sluttet i bemelte Nye Kroe af 31 Julii. Tilfaldt de efter deres liden Jens Jenssen som der døde: 1. Sønnen..................................11 rdr. 1 mk. 14 sk. 2. Daatteren............................... 5 rdr. 3 mk. 15 sk. Tilsammen Arv efter Broderen...............16 rdr. 5 mk. 13 sk. Ialt Arve Midler...........................91 rdr. 3 mk. 12 3/10 sk. 3. Tillægges Rendterne af deris fæderne Arv, som oven er melt fra Wiborg Omslag 1750 til dito Tid 1751 à 4 pro Cento.................2 rdr. 5 mk. 14 7/10 sk. 4. Cimpel Rendter efter bemelte Skifte Brevets Formelding fra Snapsting 1751 til dito Tid 1753 af baade Fader og Broders Arv ligesaa 4 pro Cento er à aarlig 3 3 rdr. 4 mk.......7 rd. 2 mk. -- 5. Ligesaa cimpel Rendter fra Snapsting 1753 til Snaps Ting 1755 i 2de Aar er............7 rd. 2 mk. -- Bliver da i alt bemelte 2de Børns Tilfalden Arv efter Fader og Broder med paaløbende Rendter som oven er meldt til Snapsting 1755ve....................................109 rd. 1 mk. 11 sk. Siger Et Hundrede og Nie Rixdaler Een Mark og Elleve Skilling, som herved følger, og saalede denne Regning rigtig forfattet, tilstaaes af Langholt den 26 Aprilii 1755ve. Paa Høyædle og Velbaarne Hr. Justitz Raad de Hofmans Vegne. Som Fuldmægtig P. Zeuthen ----------------------------------- Da agtbare Diderich Wils Borger og Kaaber Handler her i Aalborg, som er bleven indladt i Ægteskab med forrige Beboere af Nye Kroe i Wendsyssel afgangne Jens Christensens Enke, ved skriftlig Memorial haver anmodet Magistraten om, at de Arve Midler som hans Stiff Børn efter forestaaende Bereigning er tilfalden, saavel efter Faderen som deris afdøde Broder i alt den Summa Capital og Renter 109 Rdr. 1 Mk. 11 Sk. maatte hannem under Værgemaal betroes, siden hand med sin Hustrue Børnenes Moder er fløttet fra Langholts Gods hvor Arven er falden, og nedsadt sig udi eget tilkiøbte Huus, som en Indvaaner her i Aalborg, saa bliver bliver bemelte Diderich Wils herved anordnet og beskikket til Formynder for hans 2de Stifbørn Jørgen Jensens og Karen Jensdaatters Arvemidler, saavel efter Faderen Jens Christensen som Broderen Jens Jensen. Og da Fuldmægtigen ved Langholt, over disse Umyndiges Arve Midler, haver til os in duplo indleveret forestaaende Beregning under hans Haand, saa lader Diderich Wils sig af ham paa hans Herskabs Vegne defore giøre vedbørlig Rigtighed og Betaling og for Annammelsen af berørte Arve Midler give behørig Qvitering og Afkald, paa dend eene Gienpart af Constitution, og derefter ved dette Værgemaal i alle Maader rette og forholde sig efter Loven, saaledes som hand agter at ansvare og bekiendt være. Aalborg Raadstue dend 26 April 1755ve. H. Grotum C. Solberg Oluf Juel L. A. Trap Peder Torp T. Nascou Denne Anordning ville Overformynderne behage at indføre udi Overformynderbogen til fornøden Efterretning. H. Grotum C. Solberg Oluf Juel P. Torp Indført udi Overformynder Copiebogen No. 2 pag. 377 til 382 og udi Extract Bogen Folio 245 I. Thagaard Christen Pedersen Tranemoes | Wils, Didrik Berntsen (I11756)
|
| 1636 | Dokumenter Skifte H177-1. Skiftet blev påbegyndt 01.04.1750. | Krog, Niels Andersen (I177)
|
| 1637 | Dokumenter: Dom H13087-1 | Jensen, Jens Christian (I13087)
|
| 1638 | Dokumenter: Dom H13087-2 | Jensen, Jens Christian (I13087)
|
| 1639 | Dokumenter: Dom H13568-1 | Bruun, Thomas Jensen (I13568)
|
| 1640 | Dokumenter: Fæste H12480-1 | Christensen, Christen (I12480)
|
| 1641 | Dokumenter: Fæste H12610-1 | Andersen, Niels (I12610)
|
| 1642 | Dokumenter: Fæste H12611-1 | Andersen, Thomas (I12611)
|
| 1643 | Dokumenter: Fæste H12926-1 | Sørensen, Lars (I12926)
|
| 1644 | Dokumenter: Fæste H13608-1 | Steffensen, Knud (I13608)
|
| 1645 | Dokumenter: Skifte H-307-1 | Christensen, Niels (I307)
|
| 1646 | Dokumenter: Skifte H1003-1 | Pedersen, Jens (I1003)
|
| 1647 | Dokumenter: Skifte H1058-1 | Andersen, Peder Christian (I1058)
|
| 1648 | Dokumenter: Skifte H1080-1 | Christensdatter, Kirsten (I1080)
|
| 1649 | Dokumenter: Skifte H1094-1 | Mølbak, Jens Jensen (I1094)
|
| 1650 | Dokumenter: Skifte H1100-1 | Jensen, Christoffer (I1100)
|
